Halmlager var tæt på at gå op i flammer
En del halm er gået op i røg
Opdateret kl. 17:11
STENILD: Et større parti halm er gået op i flammer i forbindelse med en brand på Løgstørvej ved Stenild mellem Aalestrup og Hobro.
Meldingen om branden kom ved 15.30-tiden mandag eftermiddag.
- Der var gået ild i en del halm, som ligger udenfor en lade. I forbindelse med noget arbejde på stedet har en gnist fra et landbrugsredskab formentlig antændt halmen, men der skulle være helt styr på branden, og der er ikke fare for, at den spreder sig, lyder det fra vagtchef Poul Fastergaard fra Nordjyllands Politi.
Ifølge indsatsleder hos Nordjyllands Beredskab, Rene Nikolajsen, var man i gang med at snitte noget halm, og i den forbindelse gik der ild i noget halm.
- De var heldigvis hurtig til at få det brændende halm fjernet fra laden og fik det skilt af, så ilden ikke fik ydeligere fat, og vi kunne hurtigt få slukket branden, sagde indsatslederen.
Inde i laden var der et par hundrede bigballer, så hvis ilden havde fået fat i dem, så havde beredskabet stået med en langt større brand, lyder det fra Rene Nikolajsen.
I det hele taget melder Nordjyllands Politi om en del markbrande og brande i landbrugsredskaber, hvilket skyldes, at der er godt gang i høsten i det solrige og varme vejr. Maskinerne er varme, og det er tørt derude. Der er dog ikke meldinger om, at brandene har givet nævneværdige problemer eller større skader.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.