Hobro forlænger med topscoreren

Pål Alexander Kirkevold har sat sin signatur på lang forlængelse

Thomas Jasper
Arkivfoto: Torben Hansen
Hobro IK 6. december 2017 17:55 - Opdateret 6. december 2017 19:11

FODBOLD: Med 13 mål i efteråret syntes Pål Alexander Kirkevold på vej mod større udfordringer, men onsdag meddeler Hobro, at man har forlænget kontrakten med den målfarlige nordmand.

Kirkevold, der undervejs i efteråret har sat ny superligarekord for mål i flest kampe i træk, er nu på kontrakt i Hobro indtil udgangen af 2021. Den oprindelige aftale stod til at udløbe til sommer.

- Jeg er vanvittig stolt over den her kontraktforlængelse. Pål er en fantastisk dygtig angriber, hvilket han jo har bevist for hele fodbold-Danmark i denne sæson. Vi har gennem tiden haft mange dygtige angribere i Hobro, men ingen så dygtige som Pål. På Påls vegne er jeg også glad for, at fremtiden nu er på plads, så der kan falde ro over hele situationen, så Pål kan koncentrere sig fuldt ud om spillet på banen, siger sportschef Jens Hammer Sørensen i en pressemeddelelse.

Trods den lange kontrakt er det langt fra givet, at den norske angriber spiller de næste mange år i Hobro.

- Vi har skrevet en lang kontrakt med Pål, men vi forventer ikke, at han er her i alle årene. Det er han simpelthen for god til, og hvis den rette klub kommer på banen med henblik på at hente ham, så stiller vi os ikke i vejen for et salg, siger Jens Hammer Sørensen.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...

Her ville vi gerne vise dig forslag til flere artikler, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Her ville vi gerne vise dig forslag til artikler fra vores magasiner, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Seneste nyheder

Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...