Hobro jagter overlevelse mod Silkeborg

Med en sejr hjemme over Silkeborg kan Hobro sikre sig endnu en sæson i Alka Superligaen

Thomas Jasper
Arkivfoto: Andreas Falck
Hobro IK 16. april 2018 09:38

FODBOLD: Hobro IK kan mandag sikre sig en ny sæson i Alka Superligaen.

Bliver det til en sejr i hjemmekampen mod Silkeborg, er det nemlig sikkert og vist, at Hobro har afværget enhver fare for nedrykning.

- Selvfølgelig vil vi gerne overleve så hurtigt som muligt, og vi går altid efter at vinde, men det kommer også an på, hvordan kampen forløber i forhold til, hvad vi kan være tilfredse med, siger Hobro-træner Thomas Thomasberg.

Da Hobro i torsdags røg ud af DBU Pokalen efter et overtidsnederlag mod FC Midtjylland, testede Thomas Thomasberg en ny 4-3-3-formation af, men den bliver ikke genbrugt mod Silkeborg.

- I især første halvleg mod FC Midtjylland fik vi ikke helt det ud af det, som vi gerne ville, men der kan sagtens være kampe, hvor vi synes, at den formation er den rigtige. Mange af de ting, vi prøver på, er det samme, selv om man ligger lidt forskellige steder på banen, men mod Silkeborg stiller vi i 4-4-2, siger Thomas Thomasberg.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...