Ildebrand

Høje flammer på tag - så gik husejer i aktion

Hurtig indsats forhindrede større villabrand

Arkivfoto

Arkivfoto

HOBRO:En opmærksom nabo og en hurtig indsats fra husejeren selv - begge dele sikrede, at et hus på Højdevej i Hobro ikke endte med at stå i flammer onsdag eftermiddag.

Huset er under renovering og udbygning, og i den forbindelse var tagpap blevet påsvejset.

Dagens arbejde var afsluttet, men kort før kl. 17.30 opdagede en nabo pludselig, at der stod meterhøje flammer op fra taget. Naboen fik alarmeret husets ejer, der reagerede hurtigt - han kom op på taget og gik straks i gang med brandslukningen. Dels med pulverslukker, dels med spande med vand.

icon

Hvis ilden var blevet opdaget bare få minutter senere, kunne det have udviklet sig til en større brand

Allan Frisk, indsatsleder, Nordjyllands Beredskab

- Masser af ros til ham for den indsats. Hvis ilden var blevet opdaget bare få minutter senere, kunne det have udviklet sig til en større brand, siger indsatsleder Allan Frisk fra Nordjyllands Beredskab.

Da beredskabet nåede frem, havde husejeren selv nedkæmpet ilden. Brandfolkene fik tjekket, at alle gløderne også var slukket - det tjek foregik med termisk kamera.

Og selv om der kort forinden havde stået store flammer op fra taget, var skaderne begrænsede takket være husejerens hurtige indsats, oplyser indsatslederen.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst