Byens forsvar fik sine 30 geværer tilbage

Nationalmuseet kom torsdag til Hobro for at returnere 30 geværer til Hobro Borgervæbning

De 30 geværer fra 1. Slesvigske Krig kom torsdag tilbage til Hobro Borgervæbning.  <i>Foto: Henrik Bo</i>

De 30 geværer fra 1. Slesvigske Krig kom torsdag tilbage til Hobro Borgervæbning.  Foto: Henrik Bo

HOBRO:De strålede af glæde, de garvede gamle krigere, som efter to impotente år uden kampkraft og udstråling igen er fuldt udrustet.

Torsdag fik Hobro Borgervæbning sine 30 gamle geværer tilbage. De blev i slutningen af 2020 konfiskeret af Nationalmuseet, der håndhævede regler om, at museet ikke udlåner effekter til private.

Skyderne, der stammer helt tilbage fra 1. Slesvigske Krig i 1848-1851, havde siden 1970'erne været udlånt til købstadens farverige forsvar. 

Korporal Knud Jørgensen strålede nok allermest, da han torsdag tog imod Nationalmuseets udsendte våbentransportører. 

Til venstre museumsinspektør Jørgen Walseth fra Nationalmuseet i samtale med korporal Knud Jørgensen. Museumsassistent Frederik Palm pakker våbenkassen ud, og væbnerne tager imod. <i>Foto: Henrik Bo</i>

Til venstre museumsinspektør Jørgen Walseth fra Nationalmuseet i samtale med korporal Knud Jørgensen. Museumsassistent Frederik Palm pakker våbenkassen ud, og væbnerne tager imod. Foto: Henrik Bo

Våbnene blev et efter et lagt på en rullevogn og med elevatoren kørt op på anden sal i Hobro Medborgerhus, hvor borgervæbningen har sit våbenkammer. 

Med kosteskaft

I dagens anledning var fem væbnere mødt op for at assistere, og de var alle klædt i fuld uniform.

- Det har været træls at undvære geværerne. Det er ikke sjovt at marchere uden våben, siger Jan Nielsen, menig væbner.

Normalt øver væbnerne eksercits en gang om måneden for at præstere det skarpeste udtryk, når de deltager i parader.

- Men det fungerer ikke at øve med et kosteskaft, så det er ikke blevet til så meget træning, siger Knud Jørgensen.

Endelig er våbenkammeret igen fyldt med geværer. Fra venstre Christian Rasmussen, Ejvind Møller, Tage Pedersen og Jan Nielsen. <i>Foto: Henrik Bo</i>

Endelig er våbenkammeret igen fyldt med geværer. Fra venstre Christian Rasmussen, Ejvind Møller, Tage Pedersen og Jan Nielsen. Foto: Henrik Bo

Korporalen forsikrer dog, at flokken nok skal holde takt og geled, næste gang de er på gaden.

- Vi er jo nogle gamle rotter, siger han og bedyrer samtidig, at forsvarsviljen er genskabt efter torsdagens oprustning.

- Den går fra nul til 100 på tre sekunder, griner Knud Jørgensen og signalere kraftoverskud med en hævet overarm.

Skarpe skud

Knud Jørgensen har kæmpet en brav kamp for at få  geværerne hjem. Faktisk er de ikke længere udlånt. Nationalmuseet har valgt at donere de 30 geværer til Mariagerfjord Kommune, som så udlåner dem til borgervæbningen.

Model 1854 - krigsbytte fra første Slesvigske Krig

  • De 30 geværer, som Hobro Borgervæbning måtte levere tilbage til Nationalmuseet, er fabrikeret i Suhl i det centrale Tyskland.
  • Disse forladergeværer blev benyttet af de slesvig-holstenske oprører i borgerkrigen mod Danmark i 1848-1851.
  • Danskerne sejrede, og den danske hær tog tusindvis af disse geværer som krigsbytte.
  • I 1854 blev de en del af den danske hærs bevæbning og fik således navnet Model 1854.
  • Geværerne var i brug af hæren under krigen mod Preussen og Østrig i 1864.
  • Den tabte Danmark som bekendt. Især fordi danskerne var fjenden underlegne, hvad angår artilleri.
  • Men preusserne havde i 1864 også fået nye baglader-geværer, der kan lades meget hurtigere end en forlader.
  • Efter nederlaget ved Dybbøl og Als og tabet af Sønderjylland bestemte den danske hær også at anskaffe bagladergeværer. De var svære at få fat i, fordi alle hære efterstræbte de ny rifler. Så en del af de gamle forladere Model 1854 blev bygget om til bagladere og hed herefter Model 1854/1868.
  • De var en del af hærens udrustning frem til 1880’erne.

Museumsinspektør Jørgen Walseth, Nationalmuseet

- Der findes masser af denne type geværer fra 1800-tallet, og vi har stadig en del i vores magasin, forklarer museumsinspektør Jørgen Walseth, der havde taget turen fra København til Hobro for at overdrage de 30 Model 1854'ere.

Et stort øjeblik: Hobro Borgervæbning er igen udrustet med skydere. Fra venstre Knud Jørgensen, Jan Nielsen, museumsinspektør Jørgen Walseth, Ejvind Møller, Christian Rasmussen og Tage Pedersen. <i>Foto: Henrik Bo</i>

Et stort øjeblik: Hobro Borgervæbning er igen udrustet med skydere. Fra venstre Knud Jørgensen, Jan Nielsen, museumsinspektør Jørgen Walseth, Ejvind Møller, Christian Rasmussen og Tage Pedersen. Foto: Henrik Bo

Når affæren trak ud i over to år, skyldes det, at politiet krævede våbnene deaktiveret, så de ikke kan skyde med skarpt. Før var de nemlig fuldt funktionsdygtige, og med rette blanding af sortkrudt og blykugler var  borgervæbningen faktisk i stand til at forsvare byen mod fjendtlige angreb.

Det ærgrer dog væbnerne, at de måtte betale 102.000 kroner for at få geværerne deaktiveret på Nationalmuseets autoriserede våbenværksted. De mener, at den opgave nok kunne være gjort billigere hos en lokal våbensmed.

EU-direktiv

Men der var strenge krav fra politiet. 

- Vi har udført opgaven i overensstemmelse med et EU-direktiv. Arbejdet er godkendt løbende af politiet, som har lasergraveret hvert eneste gevær. Derfor tog processen lang tid, forklarer museumsassistent Frederik Palm fra Nationalmuseets værksted.  

Et klenodie fra 1800-tallet. <i>Foto: Henrik Bo</i>

Et klenodie fra 1800-tallet. Foto: Henrik Bo

Hobro Borgervæbning kan glæde sig over, at de oven i prisen har fået repareret geværer, som havde knækket hanerne. Nationalmuseet sendte også en kasse reservedele med til Hobro.

Hobro Borgervæbning

  • Allerede i 1600-tallet havde Hobro et lokalt borgerværn bestående af 49 mand, der skulle forsvare byens borgere mod krig og ufred.
  • I 1720 var der så fredeligt, at Hobro ophævede værnet.
  • I forbindelse med Napoleonskrigene genopstod Borgervæbningen i 1801.
  • Borgervæbningen blev senest genoplivet i 1936 i forbindelse med den årlige byfest i Hobro, Ambulancedagsfesten.
  • I dag består korpset af knap en snes væbnere og et orkester med knap 30 musikere.
  • De er iklædt en kopi af officerernes gamle uniformer. De er håndsyede og individuelt tilpasset medlemmer af både garde og orkester.

Regningen for deaktiveringen har borgervæbningen kunnet betale takket være støtte fra Jutlander Bank Fonden, Svend Nielsen og Herdis Myginds Fond, Spar Nord Fonden og erhvervsmanden Svend Møller Hansen.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.