Knas i kernefamilien? Folkekirken er klar med hjælp

Familier i hele Mariagerfjord Kommune kan nu få hjælp fra folkekirken til børneopdragelsen - i øvrigt uanset hvilken religion, de tilhører

Bente Lembo
Et nyt initiativ med hjælp til forældre, der er kørt fast i konflikter med børn eller parforhold, blev tirsdag præsenteret i Hadsund Menighedscenter. Fra venstre Leif Sondrup, leder af Folkekirkens Familiestøtte i Danmark, koordinator Lone Bøgh, provst Jørgen Pontoppidan og provst Carsten Bøgh Pedersen. Foto: Henrik Bo
Mariagerfjord 9. januar 2018 16:45

MARIAGERFJORD: Folkekirken i Mariagerfjord Kommune er klar med et nyt tilbud om hjælp, når der er knas i kernefamilien.

Vive-Hadsund Provsti og Hobro-Mariager Provsti er gået sammen om "Folkekirkens Familiestøtte". De har netop ansat en koordinator på fuld tid, lærer Lone Bøgh, som skal samle trådene.

Det er hende, forældre anonymt kan kontakte, hvis de er bekymrede for deres børns trivsel.

"Folkekirkens Familiestøtte" blev præsenteret på et pressemøde i Hadsund Menighedscenter tirsdag.

Provst Carsten Bøgh Pedersen, provst Jørgen Pontoppidan, leder af Folkekirkens Familiestøtte Leif Sondrup, formand for børn- og familieudvalget i Mariagerfjord Kommune Svend Madsen (V), som bakker helhjertet op, og ikke mindst Lone Bøgh, fortalte om initiativet.

- Det er vigtigt at slå fast, at vi ikke er ude på at missionere. Vi spørger ikke til hverken religion eller politisk parti.

- Det vi derimod gerne vil, er at bringe nogle af de værdier i spil, som folkekirkens står for, sagde provst Carsten Bøgh Pedersen om initiativet.

Han slog fast, at det jo er kommunen, som tager sig af de familier, hvis problemer er så store, at de er omfattet af diverse paragraffer i lovgivningen.

- Med Folkekirkens Familiestøtte vil vi gerne yde hjælp til familien, før dens problemer bliver af en karakter, så det offentlige træder til, sagde Carsten Bøgh Pedersen.

Koordinator Lone Bøgh trækker i sit nye job på 19 års erfaring som inklusionslærer.

- De problemer, vi kan hjælpe med i Folkekirkens Familiestøtte, er af den slags, som alle familier oplever før eller siden.

- Trives vores børn? Hvad med vores partner? Det handler om almindelige problemer i almindelige familier, slog hun fast.

Læs også NORDJYSKE Stiftstidende torsdag.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...

Her ville vi gerne vise dig forslag til flere artikler, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Nordjyske Plus

Henter artikler...