Kovending: Hammer sportschef på fuld tid

Superligaklubben har vundet kampen om skolelærerens fremtid

Claus Jensen
Arkvfoto: Mette Nielsen
Hobro IK 3. oktober 2017 14:56 - Opdateret 4. oktober 2017 10:00

FODBOLD: Man kan roligt sige, at der på det seneste er kommet blandede signaler omkring sportschef Jens Hammer Sørensens fremtid i superligaklubben Hobro IK.

For nylig fremgik det af Randers Realskoles Facebookside, at Jens Hammer fremover ville hellige sig jobbet som lærer på fuld tid og derfor stoppede i Hobro. Siden meldte klubben ud, at der kun var tale om, at Jens Hammer gearede en smule ned i Hobro.

Tirsdag kom der så en helt tredje melding. Jens Hammer Sørensen har sagt sit lærerjob op og bliver 1. november sportschef på fuld tid i Hobro IK.

- Jeg har overvejet grundigt, hvad fremtiden skulle bringe. Jeg havde egentlig ikke forestillet mig, at jeg skulle stoppe lærergerningen, da jeg har været rigtig glad for at være på Randers Realskole. Men i de sidste par uger har jeg kunnet mærke på mig selv, at det nok alligevel var en fuldtidsstilling som sportschef i Hobro IK, der trak mest i mig, siger Jens Hammer i en pressemeddelelse.

- Jeg vil uden tvivl komme til at savne den daglige gang på Randers Realskole, men nu vil jeg se frem til at få endnu bedre forudsætninger for at videreudvikle Hobro IK og få en bedre føling med, hvad der sker i klubben i hverdagen, uddyber Jens Hammer, der i 13 år har arbejdet på Randers Realskole.

Bestyrelsesformand i Hobro IK, Lars Kühnel, glæder sig over udviklingen.

- Jeg glæder mig meget over, at vi nu har en sportschef på fuld tid, hvilket jeg ser som et vigtigt skridt for at udvikle klubben yderligere. Jens har gjort det rigtig godt som sportschef og har en stor andel i den flotte udvikling i Hobro IK, siger Lars Kühnel.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...

Her ville vi gerne vise dig forslag til flere artikler, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Her ville vi gerne vise dig forslag til artikler fra vores magasiner, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Seneste nyheder

Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...