Retssag

Kyssede betjent på munden under anholdelse

Mand dømt skyldig i trusler og blufærdighedskrænkelse

Arkivfoto: Torben Hansen
Arkivfoto: Torben Hansen Foto: Torben Hansen

HOBRO: En 50-årig mand fra Hobro blev torsdag ved Retten i Aalborg dømt skyldig i blufærdighedskrænkelse, da han under en anholdelse kyssede en betjent på munden.

Det oplyser anklager Mia Haaning, Nordjyllands Politi.

Manden nægtede sig skyldig i dette forhold og forklarede, at han blot gav betjenten et kram, fordi han tænkte, at betjenten var kommet for at hjælpe ham, fortæller anklager Mia Haaning.

- Men politibetjenten var meget klar i mælet og sagde, at det ikke var et kram. Det var ikke noget med, at han var kommet til at vende hovedet hen imod ham, det var et decideret kys, siger Mia Haaning.

Hændelsen skete i november sidste år, da politiet ankom til en lejlighedsopgang i Hobro, hvor der var opstået noget tumult blandt nogle beboere.

Dømt for trusler og forsøg på vold

Det var i den forbindelse, at den 50-årige mand var tiltalt for at have opsøgt to af beboerne i opgangen og truet med at dræbe dem og deres familier.

Han forsøgte desuden at slå en af beboerne i hovedet eller på kroppen, men det mislykkedes.

Også disse forhold blev den 50-årige dømt skyldig i.

Den 50-årige forklarede i retten, at det var en af de forurettede beboere, der havde opsøgt den tiltalte, og nægtede sig skyldig i forholdene, oplyser anklager Mia Haaning.

Manden blev idømt en straf på 60 dages betinget fængsel med samfundstjeneste og modtog dommen.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden