Lastbil lækkede olie - E45 åbnet igen

150 meter lang strækning på Nordjyske Motorvej i sydgående spor mellem rasteplads Senhøj Vest og 34 Hobro N er blevet gjort ren

Jens Hukiær
Arkivfoto: Henrik Bo
Hobro 19. maj 2017 09:21 - Opdateret 19. maj 2017 14:45

HOBRO: En sprunget hydraulikslange på en lastbil var fredag morgen årsag til, at et spor på motorvej E45 i sydgående retning en kilometers penge nord for afkørsel Hobro Nord var spærret i flere timer.

- Lastbilen havde spildt en del hydraulikolie. Det lagde sig som en hinde på vejen og gjorde vejen ekstremt glat, forklarer vagtchef Poul Fastergaard, Nordjyllands Politi, der fik alarmen klokken lidt i syv.

Sporet på motorvejen var derfor spærret, mens Nordjyllands Beredskab fra Hobro var på stedet for at sprøjte skum på vejbanen, hvorefter det hele blev spulet af kørebanen, så vejen ikke længere er glat.

Arbejdet var ifølge Vejdirektoratets Trafikinformations Center afsluttet ved 11-tiden.

Der er ikke sket uheld i forbindelse med den glatte vej, men at et spor har været spærret i omkring fire timer har naturligvis givet en del trafikalt bøvl i myldretidstrafikken, fortæller vagtchefen.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...

Her ville vi gerne vise dig forslag til flere artikler, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Her ville vi gerne vise dig forslag til artikler fra vores magasiner, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Seneste nyheder

Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...