Lokale ildsjæle står klar som frivillige: Nu åbner ny genbrugsbutik

Anders Pedersen, genbrugsleder for Kirkens Korshær i Nordjylland, er positivt stemt overfor ny butik

Kirkens Korshær udvider og åbner en ny genbrugsbutik i nordjysk by. Arkivfoto: Bo Lehm <i>Bo Lehm</i>

Kirkens Korshær udvider og åbner en ny genbrugsbutik i nordjysk by. Arkivfoto: Bo Lehm Bo Lehm

ARDEN:Hvis du bor i Arden-området og godt kan lide genbrugsbutikker, så kan du glæde dig over en god nyhed.

Kirkens Korshær åbner i løbet af februar 2022 en genbrugsbutik på Bytorvet i Arden.

- Vi har fået henvendelser fra de lokale, som ønskede, at Kirkens Korshær kom til byen. I sommers besøgte jeg Arden for at tale med en samling af lokale, og det bekræftede mig i, at der godt kunne findes frivillige til det, siger Anders Pedersen, som er genbrugsleder for Kirkens Korshær i Nordjylland.

Kirkens Korshærs nye genbrugsbutik kommer til at ligge i Arden på Bytorvet, hvor Min Købmand Arden har ligget.

Kirkens Korshærs nye genbrugsbutik kommer til at ligge i Arden på Bytorvet, hvor Min Købmand Arden har ligget.

Rundt i Danmark har Kirkens Korshær i forvejen 240 genbrugsbutikker, som i coronatiden ikke har haft problemer med salg. Tværtimod.

- Corona og genbrug er to ting, som er gode sammen. Vi har oplevet rigtig stort salg i alle vores genbrugsbutikker under coronaepidemien. Vi kan se, at genbrug er på vej frem i stor stil.

I hjertet af Arden

Den nye genbrugsbutik skal være på Bytorv 18, hvor Min Købmand Arden ellers har haft sin base i lang tid.

Kirkens Korshær

Kirkens Korshær er en privat hjælpeorganisation, der med udgangspunkt i folkekirkelige værdier udfører socialt arbejde i Danmark.

Kirkens Korshær har socialt arbejde i 30 forskellige byer landet over og 240 genbrugsbutikker. På landsplan driver de:

- 38 varmestuer

- 11 familiestøttende arbejdssteder

- Fem nat- eller døgnvarmestuer

- Tre sundheds- og stofindtagelsesrum

- Otte områder med samtaletjenester

- Tre arresthustmedarbejdere

- Ti arbejds- og beskæftigelsesindsatser

- Syv herberger

- 240 genbrugsbutikker

Kilde: Kirkens Korshær

Samlet set får Kirkens Korshær omkring 530 kvadratmeter at boltre sig på.

- Det er et pænt stort lokale, men som udgangspunkt tager genbrugsbutikken ikke imod større møbler. Der kommer til at være småmøbler, men vi har primært fokus på nips og isenkram, tøj, bøger, spil, legetøj og så videre, siger Anders Pedersen.

Han vil dog ikke udelukke, at genbrugsbutikken i Arden kommer til at modtage store møbler i fremtiden.

Altid plads til flere hænder

Planen er, at Kirkens Korshærs nye butik åbner i løbet af februar. Først skal inventaret på plads, derefter kan de begynde at tage imod varer.

Ifølge Anders Pedersen bliver der lavet et afdækket afsætningsrum, hvor man kan sætte sine ting ind. Men det er for tidligt at gøre endnu.

I øjeblikket bliver Kirkens Korshærs nye bygning gjort klar til indflytning.

I øjeblikket bliver Kirkens Korshærs nye bygning gjort klar til indflytning.

- Det er ikke hver dag, at der er nogen til at tage varer ind, og derfor kan hurtigt hobe sig op. Vi vil gerne vente med til at modtage varer indtil februar.

Det bliver lokale frivillige, som får vagter og skal styre butikken. Som det ser ud lige nu, har de fået samlet 25-30 frivillige.

- Men der er altid plads til flere, griner Anders Pedersen.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.