Mand gik på mørk landevej: Blev ramt af bil - er alvorligt kvæstet
En 55-årig mand blev natten til søndag ramt af en bil på Landevejen ved Hadsund
Opdateret 12. maj 2022 kl. 14:17
HADSUND: Kvæstelsen lyder tidligt søndag morgen på åbent kraniebrud, efter en 55-årig mand blev ramt af en bil på Landevejen tæt ved Hadsund.
Det fortæller vagtchef Jess Falberg fra Nordjyllands Politi.
– Vi modtog anmeldelsen om påkørslen klokken 03.33. Den 55-årige mand har formentlig gået for langt ude på vejen. Det er en strækning, hvor der er helt mørkt og ikke er belysning, siger vagtchefen.
Manden blev ramt af en bil, som blev ført af en 57-årig mand. Jess Falberg oplyser, at man ikke mistænker føreren for at have påvirket.
Både den 55-årige mand og den 57-årige mand bor i lokalområdet.
Nordjyllands Politi har været i kontakt med de pårørende til den 55-årige. Politiet kan søndag formiddag oplyse, at den 55-årige mands tilstand ikke er livstruende.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.