Mariagerfjord er klar til at smide fedtet

I weekenden blev 200 deltagere indvejet. De er dermed klar til konkurrencen Mariagerfjord smider fedtet

Emil Abkjær Kristensen og Lars Pauli (foto)
Foto: Lars Pauli
Arden 7. januar 2018 16:17

ARDEN: Arden-Hallernes smarte vægt, der både kan måle kilo, fedtprocent og muskelmasse, har været på overarbejde i denne weekend.

I alt er 200 deltagere til konkurrencen Mariagerfjord smider fedtet blev målt og vejet. De er fordelt på 50 hold, der henover de kommende 12 uger skal forsøge reducere fedtprocenten mest muligt.

Det er en forskel fra konkurrencen sidste år, hvor antallet af tabte kilo afgjorde, hvem der vandt konkurrencen.

Dengang var Steen Risager, Anita Risager, Michaela Kristensen og Mads Rosbjerg fra Meny-butikken i Als med. De fik en fornem 14. plads.

- Desværre må vi erkende, at vi har taget det hele på igen. Næsten helt præcist ned til det sidste gram, siger Steen Risager.

Derfor har de meldt sig til konkurrencen igen i år. Søndagens vejning kunne afsløre, at de går ind til konkurrencen med en samlet vægt på 448,7 kilo og en gennemsnitlig fedtprocent på 31.

- Vi skal i gang med at holde øje med hinandens madpakker på arbejdet allerede fra i morgen, (mandag,red.), siger Steen Risager.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...