Nordjyllands Politi: - Hvem mangler 17 poser grønne ærter?
Politipatrulje fra Hobro stoppede bilist, der havde amfetamin og ærter i sin bil
Opdateret kl. 14:15
HOBRO: Hvem mangler 17 poser ærter?
Det spørgsmål stiller Nordjyllands Politi, efter en politipatrulje fra Hobro stoppede en 29-årig mand fra lokalområdet, der kørte rundt i en bil med afmeldte nummerplader.
- Det fik os til at ransage bilen, og i den forbindelse fandt vi 2,21 gram amfetamin, fortæller Anders Nielsen fra efterforskningen, som også kan fortælle, at betjentene fandt noget helt andet - og langt mere sundt - i bilen. Nemlig 17 poser med grønne ærter.
De stod i en kasse fra ”Kastanjegården”.
- Manden kunne ikke rigtig redegøre for, hvor ærterne stammer fra, og derfor tog vi kontakt til Kastanjegården, for at høre, om de mon mangler dem. Det kunne de dog ikke lige svare på, så derfor efterlyser vi ejerne til de 17 poser ærter, der måske mangler i en vejbod et eller andet sted, siger Anders Nielsen.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.