Hobro IK

Overtidsscoring tog det ene point fra pressede Hobro

André Rømer tog alle tre point for Randers, da holdet mødte Hobro IK på DS Arena

FODBOLD:Det lignede længe uafgjort i Hobro, men i de sidste sekunder blev nordjyderne fældet af André Rømer, der gjorde det til 1-2 i kampen mellem Hobro og Randers på DS Arena.

Det var ellers Hobro, der lagde det største pres i første halvleg. Efter kun to minutter truede hjemmeholdet, da Mathias Haarup fra baglinjen fandt Pål Alexander Kirkevold i det lille felt. Men afslutningen var direkte på Patrik Carlgren i mål.

Få minutter senere var Kirkevold næsten i oplæggerens rolle, da han fandt Julian Kristoffersen. Johnny Thomsen kom dog i vejen for afslutningen.

Lige op til pausen kom Randers mere ind i kampen. Efter 38 minutter brød Saba Lobjanidze igennem kæden og ind i feltet, men skuddet var ikke et problem for Jesper Rask.

Det var Björn Kopplins dog få minutter senere, da André Rømer fandt ham fremme på fløjen. Herfra snød den tidligere Hobro-back både Martin Mikkelsen og Jesper Bøge, hvorefter skuddet strøg lige forbi Rask i målet til 0-1.

Kort efter pausen kom hjemmeholdet dog igen.

Mathias Haarup sendte et langt indkast ind i feltet, hvor Edgar Babayan rev sig fri af sin markering og gjorde det til 1-1.

Få minutter senere fik Benjamin Stokke muligheden for at bringe Randers foran igen, men han styrede hovedstødet over mål ovenpå Mikkel Kallesøes høje indlæg.

Med 10 minutter igen prøvede Kallesøe selv fra feltet, men her strak Jesper Rask sig helt ud til stolpen og slog afslutningen til hjørnespark.

I overtiden dukkede André Rømer så op i feltet ved Saba Lobjanidzes indlæg og udplacerede Jesper Rask til 1-2 i Hobro.

Dermed har Hobro IK fortsat fire point op til Vendsyssel FF på tredjepladsen i nedrykningspulje 2.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst