Ildebrand

Satte ild til hus - og filmede flammerne med mobilen

Mænd på knallert medbragte benzindunk

Arkivfoto
Arkivfoto

Opdateret 23. maj 2022 kl. 12:27

HADSUND: Kort før midnat tirsdag 28. januar 2020 blev der sat ild til en forladt ejendom på Frederikshøjvej i Hadsund.

Kort efter mødte politiet to mænd på knallert ikke langt fra det brændende hus. De medbragte en benzindunk, og begge blev anholdt.

Fredag - over et år efter branden - blev begge dømt for brandstiftelsen. I Retten i Aalborg erkendte den ene - en 36-årig mand - at have sat ild til huset. Han fik en såkaldt foranstaltningsdom uden tidsfastsættelse.

Den anden mand, som er 24 år, nægtede sig skyldig, men blev dømt for medvirken til brandstiftelsen. Han fik et års fængsel, og en del af straffen skyldes en tidligere betinget dom i en anden sag.

Politiet havde fundet en videoptagelse på den 24-åriges mobiltelefon. En optagelse af den påsatte brand, oplyser anklager Christian Jacobsen fra Nordjyllands Politi.

Den 36-årige modtog sin dom, mens den 24-årige nu overvejer, om han vil anke sin dom.

Det er uklart, hvorfor mændene satte ild til huset.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden