Se billederne: Lastbiler besøgte folkeskole

Lastbilkaravanen lagde vejen forbi Bymarkskolen i Hobro og lærte blandt andet eleverne, hvordan man sikrer sig mod højresvingsulykker

Emil Abkjær Kristensen
Det var en stor oplevelse at få lov at sidde i førerhuset. Foto Matthew Burnett
Hobro 13. september 2017 15:35

HOBRO: Det er ikke hverdagskost, at fem velvoksne lastbiler indtager pladsen foran Bymarkskolen i Hobro. Men onsdag lagde Lastbilkaravanen vejen forbi for at klæde skolens yngste elever på til at begå sig i trafikken.

Der var især fokus på, hvordan man gebærder sig i forhold til den tunge trafik på vejene, og eleverne fik blandt andet mulighed for at kravle op i førerhuset og få en snak med en lastbilchauffør.

Samtidig kunne de se, hvor svære de er at få øje på, når de holder på siden af en lastbil.

8-årige Emil Engberg Christensen fra 2.B var overrasket over, hvor langt klassekammeraterne skulle gå tilbage, før han kunne se dem i sidespejlet på højreside.

Derfor vil han være mere forsigtig, næste gang han møder en lastbil i et vejkryds.

- Jeg vil holde mig længere bag ved, så han kan se mig i sidespejlene, siger han.

Og klassekammeraten Astrid Søndergaard Laudal er endnu mere specifik.

- Jeg vil være to meter tilbage, så chaufføren kan få øje på mig, siger hun.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...

Her ville vi gerne vise dig forslag til flere artikler, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Her ville vi gerne vise dig forslag til artikler fra vores magasiner, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Seneste nyheder

Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...