Skoleleder i Arden hyldet af børn og voksne

Jan Nielsen blev overrasket med flagallé og festlige sange i anledning af sin 60 års fødselsdag

Skoleleder Jan Nielsen blev hyldet af elever med flag. Privatfoto
Folkeskole 13. november 2017 13:55 - Opdateret 14. november 2017 06:52

ARDEN: Arden Skoles leder Jan Nielsen blev mandag fejret af børn og voksne i anledning af sin 60 års fødselsdag.

De overraskede Jan Nielsen med flagallé og festlige sange i Arden Hallerne. Alle elever overrakte ham små fødselsdagshilsener, som de hver især havde skrevet eller tegnet.

Jan Nielsen har været skoleleder i Arden i 17 år og har sat tydeligt præg på skolens udvikling. Hans engagement er smittende, og det er kendetegnende for ham, at han lytter meget til de ideer, der kommer fra elever, forældre og personale.

Han har et stort kendskab til eleverne, som alle hilser, når han kigger inden for i klasserne.

Jan Nielsen er oprindelig uddannet på Ranum Seminarium i 1981 med sløjd og geografi som linjefag. Han arbejdede i nogle år som lærer, inden han i 1994 blev ansat som viceskoleleder på Nørre Uttrup Skole og siden, i 1995, på Terndrup Skole.

Jan Nielsen er den skoleleder på Arden Skole, som har beklædt stillingen i flest år.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...

Her ville vi gerne vise dig forslag til flere artikler, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Her ville vi gerne vise dig forslag til artikler fra vores magasiner, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Seneste nyheder

Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...