Coronavirus

Smitteudbrud lukker hospitalsafdeling i Hobro

Sytten personer er konstateret smittet med corona-virus og hospitalsafdeling er nu lukket ned

I alt sytten personer er konstateret smittet med corona-virus. Arkivfoto: Claus Bech / Ritzau Scanpix

I alt sytten personer er konstateret smittet med corona-virus. Arkivfoto: Claus Bech / Ritzau Scanpix

HOBRO:Da en patient vendte retur til rehabiliteringsafdelingen på sygehuset i Hobro, var det med en negativ corona-test.

Men kort tid efter ankomsten begyndte patienten at udvikle corona-symptomer og det viste sig ved test nummer to, at patienten var positiv med coronavirus.

Og så snart smitten var indenfor på afdelingen, spredte den sig hastigt til både patienter og personale. Det har nu fået regionen til at lukke afdelingen.

- Vi har midlertidigt lukket et rehabiliteringsafsnit på vores hospitalsmatrikel i Hobro. Det sker efter et større smitteudbrud på afsnittet, hvor der lige nu er 8 patienter, der er smittet med COVID-19. Derudover er syv medarbejdere og to vikarer blevet testet positiv. Det betyder, at vi mandag eftermiddag blev nødt til at lukke afsnittet midlertidigt. Lige nu er yderligere otte nærkontakter blevet hjemsendt, mens vi afventer svar på test for disse, skriver klinikchef på Aalborg Universitetshospital i Klinik Medicin og Akut, Bent Wulff i en mail til NORDJYSKE.

Patienterne på afdelingen er der for at genoptræne efter forskellige typer af funktionsnedsættelse, og de smittede er nu flyttet til pandemiafsnit på regionens øvrige hospitaler.

Der er i alt tyve sengepladser på afdelingen.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.