Thor har nøglen til "hemmelighed" fra Anden Verdenskrig

Efter invasionen af Ukraine kan folk endnu bedre leve sig ind i, hvordan det er at sidde i et beskyttelsesrum og frygte, at bomberne regner ned over en

Historiker Thor Bæch Pedersen står ved indgangen til en skjult tidslomme, som fascinerer på hans guidede ture om Anden Verdenskrig.  <i>Foto: Henrik Bo</i>

Historiker Thor Bæch Pedersen står ved indgangen til en skjult tidslomme, som fascinerer på hans guidede ture om Anden Verdenskrig.  Foto: Henrik Bo

HOBRO:Set ude fra vejen er det et ufremkommeligt vildnis af brændenælder og hassel. Du skal vide, at det er der, for at få øje på det: Det bundsolide bygningsværk i beton fra en tid, hvor frygten for bombeangreb fra luften må have siddet dybt i provinsbyens befolkning. 

Thor Bæch Pedersen kender bygningsværket godt. Han har fået lov at låne nøglen til den gamle bunker ved Vestergade 21 i Hobro, og han viser Nordjyske indenfor i mørket. Bunkeren blev bygget i krigens fjerde år, 1944, for at yde beskyttelse til 50 mennesker, når luftalarmen lød. 

- Det er sjældent, at du kommer så tæt på historien som her. Du kan virkelig mærke og fornemme, hvordan det må have været. Indelukket og klaustrofobisk. Det var jo ikke fuglekvidder og solskin udenfor. Ofte skulle folk afsted om natten, siger Thor Bæch Pedersen.

Han er cand. mag. og museumsinspektør ved Nordjyske Museer, og to gange i sommer har Thor Bæch Pedersen været guide på byvandring i Hobro om lokaliteter, der fortæller historie om "De Fem Onde År". 

Interessen for at deltage har været stor, og betondækningsgraven i Vestergade har hver gang været et af højdepunkterne. Mange anede ikke, den eksisterede, fortæller Thor Bæch Pedersen. Den ligger hen som en skjult tidslomme. 

Bunkeren i Vestergade er næsten helt groet til. Den havde plads til 50 mennesker, som kunne søge ly under luftalarm.  <i>Foto: Henrik Bo</i>

Bunkeren i Vestergade er næsten helt groet til. Den havde plads til 50 mennesker, som kunne søge ly under luftalarm.  Foto: Henrik Bo

- Det, der overrasker er, at bunkeren stadig findes, 78 år efter, at den er blevet opført. Efter invasionen af Ukraine kan folk endnu bedre end før leve sig ind i, hvordan det må være at sidde i et beskyttelsesrum og frygte, at bomberne regner ned over en, siger Thor Bæch Pedersen. 

25 centimeter tyk beton

Der er bælgravende mørkt. Den elektriske pære i loftet virker ikke. Thor Bæch Pedersen tænder lyset i sin mobiltelefon, og langsomt vænner øjnene sig til de rå omgivelser. Bunkeren er lavet af 25 centimeter tyk beton og er formet som en kuppel. 

- Indtil for nylig har der stået 12 civilforsvars-bænke. Under besættelsen har her været vand og basale fornødenheder. I loftet er der en nødudgang, som kunne bruges, hvis indgangen blev blokeret, fortæller Thor Bæch Pedersen. 

Den nordjyske historiker har ikke fundet dokumentation for, at bunkeren i Vestergade i Hobro rent faktisk har været brugt til sit formål. Han er dog ret sikker på, at det har været tilfældet. 

Den er bare én af i alt 5791 bunkere, som myndighederne i Danmark begyndte at opføre i begyndelsen af 1944. Sporene fra de allieredes bombning af byerne Hamborg og Dresden skræmte.

- Der skete utrolig store civile tab, og mange tusinde måtte flygte. Det gik op for Statens Civile Luftværn i Danmark, at man var nødt til at sikre civilbefolkningen, siger Thor Bæch Pedersen. 

Historiker Thor Bæch Pedersen er født 42 år efter Anden Verdenskrigs afslutning. Han er fascineret af besættelsestiden.  <i>Foto: Henrik Bo</i>

Historiker Thor Bæch Pedersen er født 42 år efter Anden Verdenskrigs afslutning. Han er fascineret af besættelsestiden.  Foto: Henrik Bo

1000 fly over byen

En af de lokale øjenvidner og kilder til besættelsestidens Hobro, som Thor Bæch Pedersen støtter sig til, er Harald Morell-Jørgensen. Han var lokalredaktør i Hobro for Aalborg Stiftstidende, som vi i dag kalder Det Nordjyske Mediehus. 

- Morell-Jørgensen skrev, at befolkningen i Hobro ikke var så god til at gå i beskyttelsesrum, når luftalarmen lød. Det ændrede sig 29. august 1944 klokken 22.30, da op mod 1000 fly fløj over byen.

- Hvor han har tallet 1000 fra, ved jeg ikke, men det har været voldsomt mange, siger Thor Bæch Pedersen.

Det var ikke særlig hyggeligt i kælderrummene...

Harald Morell-Jørgensen skriver på s. 23 i sin bog, "Hobro Under Besættelsen", udgivet i 1985 af Himmerlandsbanken: 

"Det var som regel ikke særligt hyggeligt i kælderrummene, og hobroenserne var ikke særlig flinke til at gå i kældrene. (…) Natten mellem den 29. og 30. august 1944 lærte hobroenserne dog at gå i kældrene under en bevæget nat. Sirenerne satte ind med flyvervarsel kl. 22.46, men ingen tog notits af sirenerne. Folk forlod kun gaderne for ikke at blive noteret af politiet. Men så begyndte flyvemaskinerne at komme ind over byen nordfra,  en rute, som de sædvanligvis ikke fulgte. (…) Motorlarmen var så overdøvende og så kraftig, at alle blev vækket. Da man samtidig nordfra hørte bombebrag og så masser af ildglimt, styrtede folk mere eller mindre påklædt ned i beskyttelsesrummene, og der herskede både uhygge og en ængstelig uvished, om hvad der skete, men ingen vovede sig ud."

Hobro Under Besættelsen, Harald Morell-Jørgensen

Et britisk fly med syv soldater blev skudt ned i Oue ved Hobro, og alle syv ombordværende soldater omkom. Ved Randers ramte en engelsk bombemaskine ved et skæbnesvangert uheld et beboelsesområde med en bombe, der dræbte seks civile. 

Baggrunden var, at Randers i august måned det år havde oplevet mange overflyvninger af både tyske og allierede fly. Der havde været en del luftalarmer, uden at der var faldet bomber, og derfor ignorerede mange denne nat luftalarmen. 

Det har arkivar i Randers, Tina Knudsen Jensen, tidligere fortalt Randers Amtsavis.

En ventilationskanal.  <i>Foto: Henrik Bo</i>

En ventilationskanal.  Foto: Henrik Bo

Fascineret af besættelsestiden

Thor Bæch Pedersen er 35 år. Det vil sige, at han blev født 42 år efter Anden Verdenskrigs afslutning. 

- Jeg er fascineret af besættelsestiden. Den er så langt væk fra den virkelighed, som jeg er vokset op med - på den anden side er det "kun" 77 år siden, krigen sluttede. 

- Du finder ingen begivenhed i danmarkshistorien, som har betydet så meget. Og du kan stadig møde mennesker på gaden, som har oplevet den tid. 

- Når jeg har byvandring er der folk, som fortæller mig en del af deres egen historie og deler deres anekdoter, siger Thor Bæch Pedersen, som lytter opmærksomt - han er ikke vokset op i Hobro og har derfor ikke de lokale forhold inde under huden. 

I bunkerens loft er der en nødudgang, som kunne bruges, hvis indgangen blev blokeret, fortæller Thor Bæch Pedersen. <i>Foto: Henrik Bo</i>

I bunkerens loft er der en nødudgang, som kunne bruges, hvis indgangen blev blokeret, fortæller Thor Bæch Pedersen. Foto: Henrik Bo

Ikke vigtig kulturarv

Thor Bæch Pedersen vil ikke være den, som råber op, hvis nogen skulle få den idé at jævne bunkeren i Vestergade med jorden. Den er ikke vigtig kulturarv efter hans mening - omvendt har det jo betydning, at i hvert fald nogle af bunkerne bevares for eftertiden, synes han. Og der er nok af bunkere at tage af:

Betondækningsgraven i Vestergade er bare en af i alt cirka 16 i Hobro. Tallet 16 har vi fra en reportage i Nordjyske i 2005, da Johannes Iversen, kommunens daværende beredskabchef, gav lov til at sløjfe en betondækningsgrav på Nordvestvej, så Biecentret kunne anlægge flere p-pladser.

I mange år var det Nordjyske Museer, som ejede bunkeren i Vestergade. Men da museet i 2018 solgte Aldersro til Hobro Menighedsråd, fulgte bunkeren med i købet. I dag er det gamle beskyttelsesrum aflåst det meste af tiden og bruges til opbevaring af kalk. 

Historiker Thor Bæch Pedersen må dukke sig for at komme ind i bunkeren i Vestergade.  <i>Foto: Henrik Bo</i>

Historiker Thor Bæch Pedersen må dukke sig for at komme ind i bunkeren i Vestergade.  Foto: Henrik Bo

Byvandring 11. august 

Hvis du har lyst at komme på en byvandring til besættelsestidens Hobro med Thor Bæch Pedersen som guide, er chancen der igen 11. august 2022 klokken 19. Billetter skal bestilles på forhånd via museets hjemmeside. De andre gange var der udsolgt eller tæt på, og der er plads til højst 30 publikummer. 

Ud over et kik ned i den kølige kasemat i Vestergade kan du høre historien om den kendte modstandsmand fra Hobro, Holger Emil Clausen, som blev tilfangetaget og likvideret af Gestapo, og som er mindet med en sten på Søndre Kirkegaard. 

Du kan se, præcis hvor det var i Adelgade, at leder af de jyske nedkastningsoperationer, Jens Toldstrup, havde sit hemmelige hovedkvarter. Historien om togterror mod Jyllandsekspressen ved Tobberup, udført af tyskernes danske håndlangere, vil også blive fortalt. 

Byvandring om Hobro under besættelsen

Sådan præsenterer Nordjyske Museer sin "Byvandring: Hobro under besættelsen" ved historiker Thor Bæch Pedersen: 

"Den tyske besættelse af Danmark 1940-45 var særdeles nærværende i Hobro og omegn, hvor tyske soldater var en synlig del af hverdagen. Nu kan du komme med på byvandring i Hobros gader, hvor du ser nogle af de vigtigste steder, den tyske værnemagt holdt til.

"På turen får du også mulighed for at besøge et offentligt beskyttelsesrum, hvor hobrogenserne tilbragte mange nattetimer under besættelsen, når luftalarmen lød over byen. Dengang var en af de største bekymringer lyden af luftalarm, for når britiske bombefly havde kurs mod tyske mål i Danmark, så var befolkningen nødt til at søge sikkerhed i beskyttelsesrum og kældre.

"Byvandringen fortæller også om kendte modstandsfolks skæbner, og vi kommer forbi steder, der har relation hertil. Hør også om de tyske hævnaktioner i forbindelse med modstandsgruppernes sabotage, den såkaldte Schalburgtage. Ved Tobberup udførte den berygtede tyske Peter-gruppe eksempelvis to dødbringende terrorattentater på Jyllandsekspressen som hævn for dansk sabotage. Her blev 20 mennesker dræbt og 74 såret.

"Undervejs kan du også høre om nogle af de personer, som stod på den forkerte side. Da befrielsen kom, var det nemlig ikke alle, som havde i sinde at overgive sig. Tyskerne havde i månederne op til befrielsen nedgravet våben og sprængstoffer ved Hobro. Det skulle benyttes af de såkaldte varulve, hvis opgave var at føre krigen videre i det tilfælde, at de tyske soldater måtte trække sig tilbage fra Danmark.

Kilde: Nordjyske Museer

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.