Træningslejr uden strøm og vand

Hobro-roeren Fie Udby har fået en meget speciel VM-optakt

Sarah Thun Madsen
Orkanen Irma har hærget i Florida. Foto: Mark Wilson/Scanpix
Rosport 14. september 2017 06:22 - Opdateret 14. september 2017 11:19

RONING: Hobro-roeren Fie Udby og de øvrige landsholdsroere kæmper i disse dage for at holde fokus frem mod VM, som starter den 24. september i Sarasota, Florida. Det har ført til en nedjustering af medaljeforventningerne.

Træningslejren tæt på VM-værtsbyen skulle give holdet mulighed for at vænne sig til vejret og intensivere træningen, som eller har lidt under en kølig og blæsende dansk sommer. Men i USA har orkanen Irma besværliggjort den plan.

- Jeg har været landstræner i 12 år, jeg har selv roet i 15, og jeg har aldrig oplevet en træningslejr på denne måde, så det er klart den mest specielle VM-forberedelse, vi nogensinde har haft, siger landstræner Mads Haubro.

Fie Udby giver jævnligt lyd på sin Facebook-profil, hvor hun onsdag skrev:

- Vi er stadig uden strøm og vand i hanerne. Det begynder at være kritisk i 32 grader.

Det har ifølge landstræneren resulteret i, at roerne flytter midlertidigt til et hotel.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...

Her ville vi gerne vise dig forslag til flere artikler, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Her ville vi gerne vise dig forslag til artikler fra vores magasiner, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Seneste nyheder

Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...