Tre røde partier indgår valgforbund

Radikale Venstre, Enhedslisten og SF er blevet enige om at indgå valgforbund

SF, Enhedslisten og Radikale Venstre har indgået valgforbund forud for kommunalvalget.
Mariagerfjord og omegn 12. september 2017 15:12

MARIAGERFJORD: Radikale Venstre, Enhedslisten og Socialistisk Folkeparti går sammen i valgforbund i Mariagerfjord Kommune.

Til kommunalvalget i november har R, Ø og SF skrevet under på at indgå i et valgteknisk samarbejde for at sikre de bedste muligheder for valg til byrådet for hver af de enkelte partier. Udover det tekniske valgforbund har de tre partier også forfattet en politisk hensigtserklæring som de tre partier i fællesskab vil arbejde for efter valgdagen.

- Jeg er utrolig glad for, at vi i Radikale er gået sammen med SF og Enhedslisten i valgforbund. På mange af de kommunalpolitiske områder ligger R, SF og Ø tæt på hinanden. Vi vil både have en stærk folkeskole, gode forhold til vores børn og unge samt en gennemgribende grøn dagsorden. Og så vil vi i alle tre partier have en ny og mere fremsynet borgmester, siger Casper Hedegaard, spidskandidat og borgmesterkandidat for Radikale Venstre.

- Det er vigtigt for os at sikre et rødt / grønt mandat i byrådet, som kan agere vagthund og stille de nødvendige kritiske spørgsmål, der skal stilles i det politiske arbejde, hvor vi føler at miljøet, kommunens sværest stillede borgere & ansatte er blevet svigtet. Et valgforbund med De Radikale og SF vil ikke alene sikre dette mandat men også sikre den lokale velfærd og grønne omstilling, siger Miguel J. Valentine, spidskandidat for Enhedslisten

- Det er afgørende for vores parti, at vi får mere og bedre borgerinddragelse i de kommunale beslutningsprocesser. SF ønsker miljøet på dagsordenen og vil ikke acceptere brug af sprøjtegifte på de kommunale områder. Det skal også være slut med flere besparelser på folkeskolen, tværtimod skal der flyttes penge over til en bedre forberedt undervisning og skolerne skal igen kunne tilbyde specialklasser til de børn som har behov for det, siger Peder Larsen, spidskandidat for SF i Mariagerfjord

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...

Her ville vi gerne vise dig forslag til flere artikler, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Her ville vi gerne vise dig forslag til artikler fra vores magasiner, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Seneste nyheder

Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...