Mariagerløberne er klar til en nyt løbs-år
Forleden fik MariagerLøberne rundet 2016-sæsonen af med den traditionsrige juleafslutning, der inkluderer en god løbetur, hygge over fællesspisning og ikke mindst drabeligt pakkespil.
- Samtidig blev en stor del af MariagerLøbernes medlemmer foreviget i klubbens nye løbetøj, som er indkøbt i samarbejde med Sportigan, Hadsund, oplyser Tom Madsen fra MariagerLøberne.
2016 har været en fantastisk sæson for MariagerLøberne. Klubben har udbygget sin medlemsskare, og endnu vigtigere har den hjulpet mange af medlemmernes ønske om, at blive sundere og bedre løbere. Nogle har nået deres målsætning om at løbe 5 kilometer - andre 10 kilometer, andre halvmaraton og andre den fulde maraton - og nogle endda endnu længere. Klubben gør en stor indsats for at hjælpe nye i gang med den sunde livsstil, der giver mere overskud i hverdagen. At der så samtidig er et super socialt sammenhold, når løberne mødes, gør det kun endnu bedre.
Klubben fik i 2016 også markeret sig på de lidt større scener med flere podiepladser, bl.a. til DM i Trail-løb, der løbes udenfor de store stier og på udfordrende underlag. Mange af klubbens medlemmer har i løbet af året deltaget i større og mindre løb rundt om i landet og flere også i udlandet.
MariagerLøberne kommer vidt omkring - men det vigtigste formål med klubben er fortsat at hjælpe nye medlemmer med at komme ind i de gode løbe-vaner.
MariagerLøberne løber året rundt - og de faste træningstider er tirsdag og torsdag, hvor der løbes fra Minihallen ved siden af Mariager Hallen, og alle selvfølgelig er velkommen, også selv om man ikke er fra Mariager, fastslår Tom Madsen.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.