EMNER

Marianne har en hel landsby i sit brød

350 mennesker i Indonesien producerer kurvevarer for Gaaser-firmaet Style & Design

GAASER:Højt over den nedlagte landbrugsejendom stryger en flyvemaskine tværs over den frostklare blå himmel og efterlader en lang hvid stribe. Limfjorden ligger blikstille parkeret i bunden af baghaven. Marianne Brøgger kigger ud over fjorden og den nærliggende sø, hvor kornfede karper svømmer rundt i dybet. Tusindvis af kilometer borte i Indonesien er en hel landsby bestående af 350 mennesker i færd med i en helt anden temperatur at producere kurvevarer som dem, der fylder godt op indenfor i længerne i bygningen lidt uden for Gaaser. Her hører firmaet Style & Design nemlig hjemme. Firmaet har i de sidste seks år solgt kurvevarer, især interiørkurve, til kunder i hele nordeuropa. Marianne Brøgger er indehaver af firmaet, og ved siden af er hun skolelærer. I øjeblikket er hun dog sygemeldt fra begge jobs, og derfor er det i øjeblikket de seks ansatte, der kører firmaet Style & Design, der sælger kurvevarer til blandt andet brugskunstbutikker og eksklusive møbelforretninger. - Det er ikke et produkt, der ligger i bunker i Dansk Supermarked, siger Marianne Brøgger. Ideen til at importere kvalitetsprodukter fik hun på en ferie i Portugal for mange år siden, hvor hun fandt noget fajance, der var så smukt, som hun udtrykker det og meget dyrere hjemme i Danmark. - Vi lejede en trailer og kørte til Portugal og fyldte den med hø og halm og fajance og kørte hjem med det gennem Europa, siger Marianne Brøgger. Senere faldt hun over nogle flotte glas i det tidligere Tjekkoslovakiet. Glassene begyndte hun også at importere til Danmark. Hun husker stadig, da hun besøgte glaspusteriet, hvor de ansatte arbejdede i underbukser og badebukser på grund af varmen. De fik med jævne mellemrum serveret stærk øl til at holde væskebalancen i orden i heden. Senere faldt Marianne Brøgger over kurveprodukterne på en rejse til Java. - Jeg har været med i mange år, og mine øjne har set meget. Jeg vidste, at det her produkt var helt unikt i Danmark med hensyn til kvalitet og pris. En af hemmelighederne bag forretningen er, at Marianne Brøgger er gået direkte til producenten og holdt sig væk fra de fordyrende led som agenterne. - Jeg har altid haft en næse for at komme i nærheden af første led, siger Marianne Brøgger i køkkenet, hvor man selvfølgelig sidder i kurvestole. Hun og familien har i forbindelse med firmaet rejst meget i forskellige dele af verden. - De mange oplevelser er en af grundene til, at jeg gør det her. De tre børn har også været med på mange af rejserne, og det at rejse med børnene har betydet, at Marianne Brøgger er kommet meget tættere på lokalbefolkningen. Hun har ofte besøgt den landsby, hvor beboerne laver håndværk til firmaet. Hun understreger, at de ansatte har det godt, og at børnene går i skole. - Jeg synes, at det er en stor fornemmelse at komme derud og snakke med dem i landsbyen. Jeg kan mærke, at der er respekt om mig og min familie, men jeg har lige så stor respekt for dem, fordi de kan deres håndværk. På sidste rejse til Indonesien havde hun legetøj med til børnene i landsbyen. Der er dog også kommet gaver den anden vej, som man kan se på gårdspladsen, hvor østens taxa i form af en rickshaw holder parkeret. Udover at arbejde, så har Marianne Brøgger også nydt at kunne se verden sammen med familien. - Jeg synes, at jeg er priviligeret, fordi jeg har haft mulighed for at rejse med børnene. Firmaet var tidligere placeret i et industrikvarter, og det betød meget kørsel mellem arbejdsplads og hjem. Men i dag skal familien kun over gårdspladsen for at gå ind af døren til firmaet. Inden virksomheden for et år siden rykkede til Sdr. Skovvej, havde familien hjemme på en anden gård lidt uden for Hals, og her fandt Marianne Brøgger ud af, at det sagtens kan lade sig gøre at drive en virksomhed på landet. Hun har heller ikke svært ved at holde tungen lige i munden i balancegangen mellem privatliv og firma. - Det synes jeg, at jeg er ret godt til, og det er nok også kun noget, man har problemer med, når man er helt grøn. Men nu har jeg været med i mange år, så jeg kan sagtens skille tingene ad, siger hun.