Marianne smider kniven og køber butik

EMNER 19. marts 2003 07:00

SÆBY: I 17 år har hun arbejdet i SuperBrugsens slagterafdeling, men nu har Marianne Pedersen smidt udskærer-kniven for at blive butiksejer. Hun har således overtaget butikken Diana Ung Mode på Lille Nytorv i Sæby. - Jeg synes, at jeg trænger til en ny udfordring, og så greb jeg chancen, da den kom. Det var ret impulsivt, men jeg har bestemt ikke fortrudt, fortæller Marianne Pedersen. Hendes mand, Anders, er medejer af forretningen, men det er Marianne, der kommer til at passe den. Diana Ung Mode var tidligere end kombineret børne- og dametøjsforretning. Fremover vil man "kun" kunne købe børnetøj i butikken. - Når dametøjet er væk, bliver der mere plads til børnetøj. Så udvalget bliver større, og jeg vil måske nok satse på en lidt anden type tøj end den tidligere ejer, siger Marianne Pedersen. Hun overtog butikken i søndags, men vil inden længe lukke et par dage i forbindelse med en ombygning. Herefter vil der blive inviteret til officiel åbning.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...