Musik

Marimbaband med mexicanske rytmer

Elever fra den musiske skole inviteret til møde med seks marimbaspillere og koncert

3
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

En flok elever fra Hjørring Musiske Skole var inviteret til en workshop med Kai Stensgaard og Marimba Nandayapa. Foto: Kim Dahl Hansen

HJØRRING:15 af Hjørring Musiske Skole fik en særlig oplevelse tirsdag eftermiddag, hvor musikskolen havde besøg af Danmarks internationale marimbasolist, Kai Stensgaard, der var i selskab med den mexicanske marimbagruppe ¿Marimba Nandayapa¿. De seks marimbaspillere er for tiden på turné rundt i Danmark. Det har de været så ofte før, for der er arbejdsfællesskab og venskab mellem mexicanerne og marimbavirtuosen fra Fyn. - Det går tilbage til 1999, hvor jeg blev inviteret til 1. Internationale Marimbafestival i Chiapas, Mexico, fortæller Kai Stensgaard, som har overrasket de marimbaspillende mexicanere ved at have udviklet en teknik, så han kan spille med seks køller på én gang. Chiapas er den sydligste del af Mexico, og dér, hvor Zerfino Nandayapa stammer fra. Han er 76 år og det er ham og fire sønner, Mario, Oscar, Norberto og Javier, der danner Marimba Nandayapa. Siden 1999 har Kai Stensgaard mange gange besøgt Mexico, ligesom det mexicanske orkester har været i Danmark fem gange tidligere. De 15 elever undervises til daglig af slagtøjslærer Kristina Hansson. De fleste var under 15 år. De lyttede imponeret til Nandayapa, hvis medlemmer først var ældre, da de begyndte at svinge køllerne for alvor. - Jeg var 18 år, da jeg begyndte. Mine brødre var 14, 17 og 18, men vi har hele vores liv været tæt på marimbastilen, for der er marimbamusik til alt, fortalte Javier, der som den eneste af det mexicanske orkester talte engelsk. Medlemmerne lever af at spille og undervise i musik. I deres familie er der mere en 100 års tradition for at spille marimbamusik - og bygge marimbaer. De mexicanske marimbaer er anderledes end de moderne vestlige. De mexicanske er bygget af fine, ædle træsorter, og i bunden af ¿rørene¿ er der et lille hul, hvor et stykke tørret svineblære sidder fast med bivoks. - Det giver en anderledes summende lyd i forhold til vestlige marimbaer, fortalte Kai Stensgaard. Forleden fik de mexicanske musikere da også lejlighed til at undervise, for tre af de 15 elever havde på forhånd øvet sig på ¿El Grijalva¿, som de spillede sammen med mexicanerne. En af eleverne var 13-årige Anders Vase Yde fra Lønstrup, der som de andre to ganske uimponerede spillede side om side med nogle af verdens førende marimbaspillere. Nandayapa spillede i sidste uge i Den Sorte Diamant i København. Det var for 500 herboende mexicanere, inviteret af ambassaden.