Marinemuseum går glip af torpedobåd

:Minde fra den kolde krig går til Næstved

AALBORG:Selv om den aflagte missiltorpedobåd Sehested med minder om den kolde krig ligger på Danyard-værftet i Aalborg, bliver dens fremtidige adresse ikke Aalborg Søfarts- og Marinemuseum. Det statslige forsvarsmuseum, Tøjhusmuseets krav om en årlig ydelse på 180.000 kr. er mere, end det lokale museum kan klare i forhold til billetindtægterne. Museets chef, Søren Hansen, er skuffet. Siden Sehested blev taget ud af drift i år 2000, har det ligget i kortene, at krydserens kommende adresse skulle være museet på Vestre Fjordvej i Aalborg. - Vi må erkende, at mundtlige aftaler, som er til at regne med i Nordjylland, ikke har holdt, siger Søren Hansen. Stadsadvokaturen har nu talt i forsvarsanliggendet, og der er kommet så mange penge med i spillet, at Aalborg ikke kan være med. Ifølge Søren Hansens oplysninger arbejdes der med planer om, at Sehested skal indgå i et nationalt forsvarsmuseum i Næstved, hvortil man også har u-båden Sælen i søgelyset sammen med fregatten Peder Skram. Sehested, der blev såsat i 1978, var er den eneste bevarede af i alt 10 torpedobåde af sin tid. De 10 missil-torpedobåde af Willemoes-klassen var flådens suverænt hurtigste krigsskibe med 40 knob i timen (80 km/t). Da de blev bygget sidst i 1970'erne, var de et koldkrigsvåben. Efter Berlin-murens fald og et nyt forsvarsforlig ophørte den påkrævede patruljering af Østersøen. Det var en patruljering, der især var vendt mod Sovjetunionen. Skibene var produceret i Frederikshavn. Aalborg Marinemuseum blev indviet i maj 1992. Siden da har man udvidet samlingen jævnligt, Startsignalet var ønsker om at bevare den danskbyggede undervandsbåd Delfinen, da man erfarede, at den skulle tages ud af drift. Snakken gik allerede i 1986, og på det tidspunkt indledtes de første forhandlinger mellem Søværnet og Aalborgs bystyre. I 1990 kom ubåden til Aalborg, og planerne om et samlet marinemuseum var ved at tage form. Hurtigt efter fulgte torpedobåden Søbjørnen og siden har Farvandsvæsenet, rederier, Aalborg Havn og Aalborg Værft og adskillige andre meldt sig med tilsagn om bevaringsværdige effekter. Men Sehested kommer tilsyneladende til at sejle hus forbi.