Hirtshals

Marinepigerne leverede varen

Fire hold dystede om at lave Årets Bjesk 2016

Marinepigernes bjesk løb med titlen som Årets Bjesk 2016. Privatfoto
Marinepigernes bjesk løb med titlen som Årets Bjesk 2016. Privatfoto

HIRTSHALS: I weekenden blev spændingen udløst på havnen i Hirtshals, da dommerpanelet fandt frem til smagen af Nordjylland under kåringen af Årets Bjesk 2016. Fire hold dystede om den fine titel, og i år var det Marinepigernes bjesk, som faldt i dommernes smag. Dommerpanelet lagde vægt på balancen mellem de udvalgte ingredienser og den afrundede smag.

Der var spændingen i teltet ”Skibet” på havnen, da tiden var kommet til at kåre vinderen. Fire hold deltog i konkurrence om den fine titel, som er en del af Hirtshals Fiskefestival. Marinepigerne, vinterbaderklubben De kolde piger og drenge, Fiskekrogen i Hirtshals Museums have og Hirtshals Museum havde hver givet deres bud på en traditionel nordjysk krydresnaps.

- Marinepigerne fra Hirtshals leverede et godt håndværk, som gjorde dem til en værdig vinder af Årets Bjesk 2016. De har skabt en bjesk med afrundet smag, og det har lykkedes dem at få en behagelig balance mellem de fire ingredienser: porse, røllike, lyngblomst og havtorn, fortæller Lars Kragelund, teknisk direktør og masterblender hos Aalborg Akvavit og medlem af dommerpanelet.

- Kåring af årets bjesk er en spændende begivenhed, da bjesken danner den gastronomiske ramme for kåringen af årets sild til foråret. Det er vigtigt, at bjesken tænkes ind i konkurrencen, da drikken er en utrolig vigtig ledsager, når nordjyderne spiser sild. De talentfulde kokke skal nu smagsafstemme silden og retten med den bjesk, vi har kåret på festivalen, og derved sikre, at det nordiske makkerpar komplimenterer hinanden fuldt ud, fortsætter Lars Kragelund.

Opskriften

Bjesk er ikke kun forbeholdt de profesionelle. Man kan nemt prøve kræfter med krydresnapsen i sit eget køkken. Det eneste man skal bruge er en basissnaps og forskellige urter, bær eller frugter. Bland dine ingredienser i basissnapsen og lad trække en uges tid.

Ingredienser i Årets Bjesk 2016: 4 dele porse, 2 dele røllike, 2 dele havtorn og 1 del lyngblomst

Hvis man ikke selv vil kaste dig ud i den fine snapsekunst, så kan man svinge forbi Hirtshals Museum med en basissnaps og få blandet sidste års vinder: Årets Bjesk 2015.myr

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden