Frederikshavn

Maritimt samarbejde til Folkemødet på Bornholm

MARTEC, Aalborg Universitet og MARCOD deltager i Folkemødet på Solskinsøen

Christine Lunde, direktør i MARCOD, deltager i Folkemødet på Bornholm.

Christine Lunde, direktør i MARCOD, deltager i Folkemødet på Bornholm.

FREDERIKSHAVN:Som led i et fælles tværgående samarbejde er Aalborg Universitet, MARTEC og MARCOD gået sammen om at styrke det tværgående maritime samarbejde i Nordjylland og Danmark.

Initiativet er støttet af det regionale Vækstforum, og torsdag den 12. juni 2014 stiller hovedpersonerne op til debat om fremtidens maritime samarbejde på Folkemødet på Bornholm.

Lektor Kim Sørensen fra Institut for Energiteknik, Aalborg Universitet, direktør Pia Ankerstjerne fra MARTEC, direktør Christine Lunde fra MARCOD og direktør for Danske Maritime, Jenny Braat, åbner op for debatten og inviterer publikum til dialog om fælles indsatser for at skabe vækst og arbejdspladser i branchen.

Arrangementet finder sted i det nordjyske telt S3 på Kæmpestranden, Allinge. Alle interesserede inviteres til at møde op og deltag i debatten.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.