Markant flere indbrud i Nordjylland
Organiserede indbrudstyve har base i Aalborg og slår til i Vendsyssel og Himmerland
Opdateret kl. 06:36
NORDJYLLAND: Vendsyssel og Himmerland har været hårdt plaget af indbrud i år, og samlet set oplever hele Nordjylland en stigning i antallet af indbrud i private hjem. En kedelig tendens, der går stik imod de seneste års konstant fald, og imod landsgennemsnittet, hvor indbruddene stadig bliver færre.
Det skriver NORDJYSKE Stiftstidende.
I de første tre kvartaler af 2015 blev der anmeldt 2042 indbrud i landsdelen. I hele 2014 var tallet 2586, men da der typisk sker mange indbrud i slutningen af året, bliver der tale om en markant stigning i år, fortæller chefpolitiinspektør Claus Hilborg, Nordjyllands Politi.
En del af forklaringen skal findes i den indbrudsbølge, der hærgede i sommerferien, men det er ikke den primære årsag, forklarer chefpolitiinspektør Claus Hilborg. For mens en række nordjyske kommuner oplever flere indbrud, så går Aalborg fri.
Der tegner sig nemlig et billede af, at det er personer bosat i Aalborg, der bruger den nordjyske hovedstad som base, og drager ud i resten af landsdelen for at begå indbrud, forklarer chefpolitiinspektøren.
- Det er primært danskere, der står bag indbruddene, og mange opererer ud fra Aalborg, hvor der til gengæld ikke er en ret stor stigning i indbruddene. Vi kan også se, at indbruddene bliver mere og mere organiseret, og vi ved, at når kriminalitet først kommer i netværk, så sker der en stigning, siger Claus Hilborg.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.