Markant skoleleder stopper til november

Tornhøjskolens leder Linda Schøneberg har uden dramatik sagt sit job op efter 15 år på posten

2
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Linda Schøneberg overvåger en af eleverne, mens hun arbejder på deres engelskopgaver.

AALBORG ØST: Selv om artiklens skribent selv er tidligere lærer, så er han aldrig stødt på så venligt et skolelederkontor. På Linda Schønebergs kontor på Tornhøjskolen er der pæne tæpper på gulvene, lænestole og sofa, og ved det lille kaffebord bliver der tændt stearinlys til interviewet. - Her skal være rart at være. Folk skal føle sig godt tilpas, og jeg har eksempelvis aldrig et skrivebord mellem forældrene og mig til et møde, siger Linda Schøneberg. 31. oktober rømmer hun imidlertid den lille kontoroase, for da fylder hun 60 år og går på efterløn efter 17 år som skoleleder i Aalborg Kommune, de sidste 15 på Tornhøjskolen i Aalborg Øst. - Mange blev overraskede, for det havde ligget i kortene, at jeg blev, til jeg var 62 år. Men det er en velovervejet beslutning, som kommer indefra, forklarer Linda Schøneberg. Det er hverken, fordi hun ikke gider længere eller har mistet lysten. Det er heller ikke arbejdsbyrden, og der er heller ingen uro på bagsmækken, som hun siger. - Der er ikke noget med, at det er blevet for meget. At nu er Bertel Haarder blevet for meget, selv om det er han. Han vil aldrig kunne skubbe mig ud, siger Linda Schøneberg med den skarpe tunge, der gang på gang har præget skoledebatten i det nordjyske gennem årene. - Det har jeg ikke gjort, fordi jeg mener at besidde de vises sten, og ofte har det heller ikke været af egen drift, siger Linda Schøneberg. Men hun lægger heller ikke skjul på, at hun godt kunne have deltaget meget mere i debatten, hvis tiden havde været til det. - Jeg får tit lyst til at fare i blækhuset, og jeg stikker også piben frem, når jeg finder det nødvendigt, siger Linda Schøneberg. Og selv om fremtiden byder på otium, så skal man nok stadig regne med at kunne høre Linda Schønebergs røst i samfundsdebatten. - Jeg er jo ikke en stille pige, så jeg bliver ikke tavs. (pause). I hvert fald ikke før jeg stritter om, siger hun og slår en skraldlatter op. Og så giver hun ellers lige sit besyv med endnu engang, for som hun siger, så kunne hun godt have blandet sig i tørklædedebatten. - Jeg kan rumme og favne alle børn, om de har tørklæde eller ej. Men jeg ser det som et overgreb mod børnene, når piger helt ned i børnehavealderen bliver tvunget til at have tørklæde på. Så er det klart, at de aldrig smider det. De skal nå til en alder, hvor de har en vis modenhed, og så kan de selv vælge. Det vil være mere naturligt, siger Linda Schøneberg. Tid til fredsknald Det banker på vinduet uden for, og selv om reglerne siger, at børnene ikke må banke på, når skolelederen taler med folk, så rejser hun sig alligevel op og henter en lille dåse med slik, og de små børn får et stykke. - De får ikke slik hver dag. Men du hørte, at drengen sagde, at han havde gjort, som jeg sagde. Og når børnene har vist vilje og evne til at løse en konflikt, så får vi en fredsknald, forklarer Linda Schøneberg. Madamme og skude Men tilbage til Linda Schøneberg og Tornhøjskolen, for selv om hjemmet ligger i Kong Hans Gade i det centrale Aalborg, så banker hjertet for den skole, som hun kom til efter to år som skoleleder på den nu lukkede Hobrovejens Skole. - Jeg vidste godt, at skolen lå i et område med social slagside, men det gjorde ikke noget, for jeg har et socialt sindelag. Derfor troede jeg, at jeg passede godt til den skole, og det viste sig at være rigtigt, fortæller Linda Schøneberg. Hun mener selv, at et af hendes fortrin er, at hun kalder en spade for en spade. - Der er ikke så meget fordækt her i Aalborg Øst, og både forældrene og jeg er klare i mælet, så det bliver en åben samtale, siger skolelederen. I årenes løb er hun godt nok både blevet kaldt en krads madamme og en gammel skude, men hun har altid taget sig tid til at snakke, og det har også givet goodwill, når hun så skulle træde i karakter. Linda Schøneberg understreger dog, at det hele ikke kunne lade sig gøre, hvis hun ikke havde haft nogle dygtige medledere og nogle gode lærere omkring sig. - De tager hånd om ungerne, engagerer sig og er fagligt dygtige. Og har de ikke den råstyrke, så forlader de os. Vores lærere er her, fordi de vil være her. Og det generer mig, at lærerstaben bliver nedgjort fra politisk hold, for de knokler og gør et godt stykke arbejde, siger Linda Schøneberg. Går jeg, så går jeg Hun stopper med god samvittighed, for ligesom hendes kontor er ryddeligt og pænt, så sætter hun en ære i, at hun også afleverer en skole, hvor tingene er i orden. - Jeg er her også med brask og bram til sidste dag, og jeg kommer til at savne fællesskabet, siger Linda Schøneberg. Men selv om hun vil følge skolen, så bliver det på afstand og ikke fra forreste række til forårskoncerten. - For går jeg, så går jeg. Det er enten eller, siger Linda Schøneberg. Hvad hun skal lave efter 31. oktober, har skolelederen ikke gjort sig de store tanker om. Der er hverken planer om korsang eller spanskundervisning. - Jeg har bestemt, at jeg skal gå tur med min datter og svigersøns hund. Det er et stort skrummel, og både den og mig har brug for motion, siger Linda Schøneberg. Interviewet er slut, og hun følger pænt skribenten helt til dørs. Børnene på gangene siger alle ”hej Linda”, for alle er på fornavn med Linda heromkring.