Norge

Markant stigning af julekunder i storcentret i år

Kunderne vælter ind i Aalborg Storcenter i disse dage

Der er altid mange kunder i Aalborg Storcenter i december, men i år er der ekstra mange. De køber bare ikke så meget.Arkivfoto: Michael Koch

Der er altid mange kunder i Aalborg Storcenter i december, men i år er der ekstra mange. De køber bare ikke så meget.Arkivfoto: Michael Koch

I løbet af de første otte dage i december er der gået 198.000 gæster gennem de fire indgange mod 157.000 i samme periode sidste år. Det oplyser centerchef Preben Bjerregaard fra Aalborg Storcenter på baggrund af den nøjagtige optælling, som centret foretager. Han fortæller, at der i hver indgang er monteret kameraer, som ikke filmer kunderne, men derimod tæller dem. Det betyder, at centret også har helt styr på, hvor meget de fire indgange hver især bliver brugt. Langt den mest brugte er indgang A med omkring 60 procent af kunderne, mens D bliver brugt af omkring 25 procent og B og C af de resterende 15 procent - i meget runde tal. Væksten i de første december dage på 26 procent i forhold til sidste år har Preben Bjerregaard ikke nogen entydig forklaring på: - Ganske vist var der dårligt vejr med sne og frost i december sidste år, men det var nu ikke sådan, at perioden var speciel dårlig. Så vi kan kun konstatere, at der kommer usædvanligt mange i år. Desværre for centrets forretninger er det bare sådan, at væksten i antallet af kunder ikke slår igennem i kasseapparaterne: - Vi er jo inde i en trend med, at der kommer flere, men de køber mindre, og den ser også ud til at holde her, siger Preben Bjerregaard. Han forventer, at centrets specialbutikker i år vil nå cirka samme omsætning som sidste år eller lidt mere. Sidste år besøgte 5.937.000 mennesker storcentret, og i år forventes på baggrund af de hidtidige tal en vækst på seks procent til 6,3 million. - Men hvis december fortsætter som nu, skal denne forventning nok justeres, siger Preben Bjerregaard. I løbet af året er tallene gået lidt op og ned. Således lå oktober med 567.000 besøgende 7000 under oktober 2010, mens november med 550.000 lå 42.000 over samme måned sidste år. Nogen af dem, der er kommet mange flere af i år, er nordmænd: - Det kan vi dels høre op tungemålet rundt om i centret, og vi kan se det på den valuta, som butikkerne modtager. Vi har også mange norske kunder i øjeblikket. De køber især smør, siger Preben Bjerregaard med henvisning til manglen på smør i Norge efter en dårlig sommer for kvæget.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst

Mest læste