Marked gav bedre end forventet

Virksomhedsøkonomi 9. september 2002 08:00

KONGERSLEV:Overskuddet fra det årlige hestemarked i Kongerslev blev langt bedre end forventet. Nemlig ca. 50.000 kroner. Arrangørerne fra Kongerslev Borgerforening var ellers nervøse for resultatet af markedet, da det næsten konstante regnvejr prægede både omsætning og publikumstilstrømning på markedets tre første dage. Men en midlertidig opgørelse viser altså, at resultatet tegner langt bedre end forventet, nemlig et overskud i størrelsesorden ca. 50.000. Man har haft lidt større udgifter til underholdningen og så kom der en uventet post, da det lørdag var nødvendigt at sprede flis og halm ud over markedspladsen for at gøre det bare nogenlunde tørskoet at færdes til fods. Som følge heraf venter der sandsynligvis også en regning for reetablering af området. Lørdag aften blev markedets bedste. Man har fundet den rigtige sammensætning af underholdning ved at køre nonstop med to orkestre. Næsten 370 deltog i fællesspisningen, hvilket er små 150 flere end sidste år. Lodseddelsalget, der naturligvis giver en del af overskuddet, gik også rimeligt, da der blev solgt 3000 ud af de 4000 lodsedler. Alle ovennævnte tal er kun er cirkopgørelser. Det endelige regnskab vil ligge klar til generalforsamlingen næste år.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...