EMNER

Marked genoplives

Kaas Borgerforening på jagt efter kræmmere og andre handlende.

Kaas Borgerforening vil tiltrække kunder med underholdende torvemarker.´ Arkivfoto: Bent Bach

Kaas Borgerforening vil tiltrække kunder med underholdende torvemarker.´ Arkivfoto: Bent Bach

Borgerforeningen i Kaas vil genoplive torvemarkedet, som gennem en lang årrække tiltrak i massevis af glade handlende Det ophørte, fortæller borgerforeningsformand Kjeld Poulsen, for nogle år siden, fordi der kom nye regler om bevillinger til ølsalg. - Handelsstandsforeningen stod for ansøgningen om bevillingen og betalte for den. Desværre kom der nye regler. I stedet for en bevilling til hele sæsonen, skal der søges hver uge. Det koster 500 kr. hver gang. Men vi har besluttet, at borgerforeningen vil betale for bevillinger, for vi gerne vil have torvemarked igen, siger Kjeld Poulsen, der fortsætter: - Det er tanken, at vi vil holde marked fire lørdage i august. Men måske er vi for sent ude til, at det kan lade sig gøre i år, for vi vil gerne have mange kræmmere og andre, der sælger grøntsager, fisk og sådan noget. Det er ikke noget ved, hvis ti mand stiller op med gamle tallerkener. Der skal være meget forskelligt og vores tanke er, at foreninger på skift kan stå for underholdning og salg af pølser og øl. Derfor efterlyser vi foreninger og stadeholdere, der vil være med. Stadepladsen er gratis og vi sørger for, at der bliver ryddet op bagefter. Læs mere i NORDJYSKE Stiftstidende's Jammerbugt-sektion torsdag