Naturvidenskab

Marked vandt over strand

Helberskov Borgerforening havde succes med kræmmermarked

Der blev udbudt meget til salg, og der var mange til at købe. 
Privatfoto

Der blev udbudt meget til salg, og der var mange til at købe. Privatfoto

Selv om kræmmerne rynkede på næsen af vejret - de brød sig ikke om udsigten til klar solskin og 25 grader i Sandgraven ved foden af Bjerget i Helberskov - fik de travlt. Det strømmede til med folk, og dagen igennem var der mange mennesker, og der blev handlet livligt. Det var Helberskov Borgerforening, der havde tilrettelagt kræmmermarkedet, det andet i juli måned, og samtidig holdt man grisefest. Ved 18-tiden, da der var blevet skygge på pladsen, valfartede lokale, turister og sommerhusfolket til stedet igen for at spise grill-stegt gris og hygge sig i sommeraftenen. Løjerne begyndte midt på formiddagen, hvor kræmmerne pakkede ud til et broget skue, og samtidig blev grisen hængt over de glødende kul. Ved frokosttid var den arrangerende forening vært ved et par sildemadder. De to juli-arrangementer er efterhånden blevet en fast tradition i landsbyen og med et stort sommerhusopland er det et købedygtigt publikum, der trofast møder op - uanset der blev lokket med badevandstemperaturer.