Jerslev

Markedet 2006 skal forberedes

JERSLEV:Kort tid efter at dette års Jerslev Marked er overstået, skal markedet 2006 forberedes. I dag er der inspirationsaften i Jerslev Forsamlingshus. -Vi går straks i gang med planlægningen af næste års marked, men vi kunne godt bruge inspiration, gode ideer, nytænkning samt skæve ideer, siger formand for markedsudvalget,Marianne Gade. Hun understreger, at alle er velkomne, om man er forenings-medlem eller ikke. - Vi vil meget gerne høre fra alle, som har set eller hørt noget spændende, som vi kan tilføje markedet, understreger Marianne Gade.