Brønderslev

- Markedsføringen har virket

BRØNDERSLEV:- Erhvervsparken er en fantastisk succeshistorie. Men der er gjort et stort arbejde i kommunen for at markedsføre området - også udadtil. Sådan siger erhvervschef Marianne Gade, der kan berolige andre med, at hun heller ikke helt kan følge med i Erhvervsparkens udvikling. - Kommunens markedsføring skulle bare have tid til at slå igennem. Men selvfølgelig betyder tidens udvikling og vækst også meget, tilføjer hun. Marianne Gade er ekstra tilfreds med, at mange af virksomhederne er byens egne. - Der er en god, positiv stemning i erhvervslivet. Det er dejligt, at også de lokale vokser og udvider. Nogle af de eksisterende virksomheder i Erhvervsparken vil endda udvide, bygge nyt eller bygge til. Blandt andet Bredbånd Nord og Badeanstalten.