Brønderslev

Markedsgæst kan køre hjem

Der er igen en bil på højkant til en markedsgæst

Heinz Trudslev og Leo Kristensen fra BI’s Venner er klar til at udlodde bilen. Her afleveres den af Mogens Larsen fra Peugeot i Brønderslev. Foto: Henrik Louis

Heinz Trudslev og Leo Kristensen fra BI’s Venner er klar til at udlodde bilen. Her afleveres den af Mogens Larsen fra Peugeot i Brønderslev. Foto: Henrik Louis

BRØNDERSLEV:En Peugeot 108 til godt 109.000 kr. er hovedgevinsten i BI’s Venners tombola på Store Brønderslev Marked.

- Det står klart, at der er mere rift om lodderne, når der er en bil på højkant, fortæller Heinz Trudslev fra BI’s Venners bankoudvalg.

Bilen er forsynet med en del ekstraudstyr.

Der har de seneste tre år været en bil som hovedgevinst, men i en periode har der været kontante pengepræmier.

- Men publikum efterspørger en bil, fortæller Heinz Trudslev.

Af andre hovedgevinster er en cykel og en hjemmebiograf. I alt er der gevinster for ca. 150.000 kr.

- Så vi har været på indkøb i byens forretninger, som vi mener det er vigtigt at støtte, siger Heinz Trudslev.

Der er 60.000 lodder, og de koster 5 kr. pr. styk, men der er rabat ved køb af 10 og 20 lodder.

I fjor fandt den udloddede bil ikke nogen ejer.

- Vi fik ikke solgt 30 procent af lodderne, på grund af regnvejr. Og heriblandt var altså bilen, fortæller Heinz Trudslev. Vi satser da på at få udsolgt, så den heldige vinder kan køre fra markedspladsen i en ny bil.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.