Markedsjagt på ulovlige kopivarer

Tegn på fald i antallet af kopivarer på årets marked

Hjallerup Marked 1. juni 2007 23:55 - Opdateret 14. juni 2017 14:23

HJALLERUP: Der er stort set ikke den vare, man ikke kan købe på Hjallerup Marked. Den ene stand efter den anden tilbyder alt lige fra slik til sko, tøj og fiskestænger. Men er man på jagt efter specielt tøj af et helt specielt mærke, skal man være på dupperne, hvis man vil sikre sig, at det er det rigtige mærke, man køber. Gucci er nemlig ikke nødvendigvis Gucci.For selv om advokatfirmaet MAQS Lawfirm sidste år afslørede, at mange kræmmere solgte kopivarer, er det nemlig stadig muligt at købe solbriller og lignende til uhørt lave priser.Igen i år besøgte en advokat fra firmaet markedet, og igen kunne det konstateres, at ikke alle kræmmere har rent mel i posen.- Vi fandt nogle stande, hvor der blev solgt ulovlige kopivarer. Uden at vide det med sikkerhed vil jeg tro, at vi fredag fandt omkring 500 kopiprodukter, fortæller advokat Jeppe Brogaard Clausen fra MAQS Lawfirm.Men samtidig oplyser han, at de endnu ikke har fundet så mange kopivarer som sidste år.- Det generelle billede er, at der er sket et fald. Men sidste år var der eksempelvis ikke nogle parfumevarer før på sidstedagen, og det kan jo tænkes, at det samme sker i år.I de tilfælde, hvor de har fundet ulovlige produkter, har de kontaktet politiet, som kommer til den pågældende stand og beslaglægger varerne.- Vi har ikke selv ressourcer til at gå og holde øje med kopivarer, men når vi modtager en anmeldelse, tager vi naturligvis ud og ser på det, siger politikommissær Kristian Thomsen fra Hjallerup Markeds politistation.Han oplyser, at indehaverne af de ulovlige varer ud over beslaglæggelsen ofte kan se frem til en bøde.Ud over at skulle betale for at have solgt ulovlige varer kan de pågældende personer også se frem til en civil erstatningssag fra indehaverne af de originale varer.- Tommelfingerreglen er, at sælgerne skal betale den originale pris i erstatning. Så koster de originale Gucci-solbriller 1000 kroner, skal man betale det samme beløb, selv om man har solgt varen for 100 kroner, forklarer Jeppe Brogaard Clausen.hans.kristensen@nordjyske.dk

Tema: Hjallerup Marked

Vis flere
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...