Håndbold

Markedsstemning by night

Prisdyk, faldskærmsudspring og Aalborg DH på aftenvisit

AABYBRO:Aabybro byder på markedstemning, underholdning og masser af prisdyk, når handelsstanden torsdag aften holder By Night. Det betyder, at Vestergade og Østergade bliver lukket for kørende trafik på strækningen mellem Aabybro Centret og Ågade, ligesom Kattedamsvejs udmunding i Vestergade lukkes. Mellem Aabybro Centret og butikkerne i midtbyen bliver der opstillet et 36 meter langt markedstelt fyldt med stande fra de lokale forretninger og Falck. Aalborg DH er på besøg med salg af souvenier, og træner ChristianDalmose og nogle spillere skriver fra kl. 19.30 og en time frem autografer. I Aabybro Centret er der som noget nyt en irsk pub med ægte irsk folkemusik, men der bliver også lagt kød på grillen og fadøl i hanerne. Dansk Top orkestret Fenders sørger for musikalsk underholdning, ligesomMogens Andersen også spiller, mens kunderne kan kigge på tilbud og børnene prøve hoppeborgen af. I Midtbyen serverer Rævhede Naturprodukter og Hjorts Køkken eksotisk grillkød som Kudo, dådyr og vildsvin, ligesom der er en overraskelse på menuen. Kazoo spiller ved springvandet og Kalle ved Spar Nord. I rundkørslen ved torvet køres der med el-biler, og Aabybro Line Dancers optræder på Torvet. Nørresundby Bank har fået faldskærmsudspringere til at prøve om de kan lande på hver deres kugle i rundkørslen ved banken.