Markussen tilbage fra start

TFCs cheftræner Peter Enevoldsen har både en plan A og en plan B til udekampen mod Hjørring

Tommy Markussen er tilbage i TFCs startopstillingen i udekampen mod Hjørring fredag aften. Arkivfoto: Klaus Madsen

Tommy Markussen er tilbage i TFCs startopstillingen i udekampen mod Hjørring fredag aften. Arkivfoto: Klaus Madsen

I efteråret dannede Tommy Markussen sammen med Kingsley Mojo en stærkt duo i Thisted FCs midterforsvaret, og fredag aften er Markussen tilbage fra start i 2. divisionskampen ude mod FC Hjørrings bundhold. I optakten til forårssæsonen har Tommy Markussen døjet med en skade, og i sæsonens to første kampe er han startet på bænken for at komme ind i slutningen af kampene. I stedet har Mohammed Bobo overtaget pladsen, men han fik i søndagens kamp mod Hobro et gult kort og er dermed ude med karantæne til opgøret mod Hjørring. Her er TFC set ud fra tabellen storfavorit. På førstepladsen har TFC ikke mindre end 28 point flere end Hjørring, der kæmper for overlevelse i rækken, men TFCs cheftræner Peter Enevoldsen forventer dog langt fra en let kamp. Forventer tæt kamp - Jeg tror, at det bliver en tæt kamp. Hjørring leverede en dårlig indsats i lørdags mod AGF (Hjørring tabte 4-2, red.), men vi plejer at spille tætte kampe mod dem, hvor vi så de fleste gange har trukket det længste strå, men Hjørring har et bedre hold, end deres placering viser. De kunne godt have fået point mod AGF, men de manglede lige det sidste gear. Jeg tror, at de vil komme ud og spille aggressivt mod os, siger træneren, hvis hold i efteråret hjemme på Lerpytter delte point med Hjørring i et målløst opgør. TFC har fået en forrygende start på foråret med to sejre samtidig med, at forfølgerne, FC Fyn og Brabrand, har sat point til. Senest vandt TFC hjemme 3-1 over Hobro.
  • Læs mere i Thisted Dagblads fredagsudgave