Marmeladefabrik trodser krisen

Nu går den succesrige Vrå-virksomhed efter mærkevare- køberne og eksportmarkedet.

2
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Richard Fynbo startede Fynbo Foods i 2002. Nu udvider marmeladefrabrikken for fjerde gang.

Marmeladefabrikken Fynbo Foods i Vrå er klar til sin fjerde udvidelse siden virksomheden åbnede med fem medarbejdere i 2002. - Vi fordoblede i 2004, 2006 og 2008. Vi nåede det ikke i 2010, men det gør vi i 2011, fortæller direktør Richard Fynbo. Tegningerne til nybyggeriet er ikke lavet endnu, men produktionsbygningen, der pt. er 100 meter lang udvides med 120 meter, så der er igen tale om en fordobling - og lidt til. Hvis alt bliver ved med at gå efter planen, bliver det ikke den sidste udvidelse. - Vi forventer at bygge ud i bredden omkring 2016, og til den tid vil vi være ca. 70 medarbejdere. I dag er vi knap 50, oplyser Richard Fynbo. Ingen krise her Finanskrisen har med andre ord ikke taget pusten af Fynbo Foods. - Vores vækst er fortsat på trods af krisen, og også med pæne resultater. Folk spiser lige meget marmelade uanset om det går godt eller skidt i samfundet, og renten har aldrig været lavere, påpeger Richard Fynbo. Fynbo Foods har heller ingen planer om at flytte produktionen til udlandet. Virksomheden holder sig konkurrencedygtig ved en meget høj automatiseringsgrad og en konstant stigende effektivitet. 250 ton pr. medarbejder - Første år producerede hver medarbejder 100 ton, i dag er det 250 ton og i 2015 skulle det gerne ligge på 400 ton pr. medarbejder, oplyser Richard Fynbo. Da virksomheden åbnede med fem medarbejdere, skulle alle kunne lidt af det hele. Nu er foretagendet ved at forvandles fra generalister til specialister, og i år ansættes der bl.a. en civilingeniør i bioteknik til produktudviklingen. - På den måde kan vi hæve kompetencen i virksomheden. Det er også med til at gøre os konkurrencedygtige, påpeger Richard Fynbo. I år produceres der over 10.000 tons marmelade på fabrikken i Vrå og Fynbo Foods leverer en overvældende andel af den marmelade, der spises i Danmark. Det er der dog ikke mange, der har opdaget, for Fynbo Foods producerer primært de forskellige dagligvarekæders egne mærker. Marmelade på bukserne - Fynbo-mærket er måske ikke så kendt, men der er ikke ret mange danskere, der ikke har smagt vores marmelade, siger Richard Fynbo. Nu vil Fynbo Foods dog også kendes i sit eget navn, så fabrikken kan æde sig ind på mærkevaremarkedet. Det skal damelandsholdet i håndbold hjælpe med. Sponsor for landshold - Vi har indgået sponsoraftale med Dansk Håndbold Forbund, så håndboldpigerne kommer til at spille med marmelade på bukserne de kommende to år. Vi kan godt lide dét de står for, og de er jo et samlingspunkt for hele familien Danmark, siger Richard Fynbo.