Marokkaner med kontakt til al-Qaeda erkender terrorplan

En marokkansk mand har over for fransk politi indrømmet planer om et terrorangreb mod et turistkompleks på den franske tropeø Reunion i Det Indiske Ocean samt forbindelse til Osama bin Ladens terrornetværk al-Qaeda.

Terrorisme 6. juni 2003 09:28

Den 34-årige Karim Mehdi blev i søndags anholdt af sikkerhedstjenesten i Charles de Gaulle-lufthavnen i Paris, hvor han var i transit på vej fra Tyskland til Reunion. I går blev han fremstillet for en særlig anti-terrordommer og sigtet for "kriminel sammensværgelse med forbindelse til terroraktiviteter". En kilde tæt på sagen sagde til nyhedsbureauet AFP, at Mehdi foruden terrorplanerne mod turistkomplekset også indrømmede at have forbindelse til den al-Qaeda-celle i Hamburg, hvorfra flere af flykaprerne fra angrebene mod USA 11. september 2001 kom fra. /ritzau/AFP

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...