Maroon 5-sanger må undskylde for USA-sviner

I frustration sagde Adam Levine på tv, at han hader sit land. Det slipper man ikke let af sted med i USA.

Maroon 5-sanger må undskylde for USA-sviner

Sangeren i det populære band Maroon 5, Adam Levine, er kommet i skudlinjen i sit hjemland USA, fordi han har sagt, at han "hader dette land".

Den kontroversielle udtalelse faldt under tv-programmet The Voice, hvor Levine er mentor for en række amatørsangere. Han var vred over, at to af hans deltagere i talentprogrammet blev stemt ud af seerne, skriver kendismediet People.com.

Patriotiske seere raser over kommentaren, så Levine har været nødt til at sende en undskyldning ud via tv-stationen NBC.

- Jeg elsker selvfølgelig mit land, og mine kommentarer i aftes faldt udelukkende, fordi jeg var frustreret, lyder det fra "Payphone"-sangeren, der på Twitter har hentydet til, at udtalelsen skulle ses som en joke.

- Som en del af The Voice er jeg passioneret omkring mit team, og jeg ønsker at se mine kunstnere klare sig godt.

- At Judith og Sarah blev stemt ud var forvirrende og følelsesladet for mig, og mine kommentarer handler om, at jeg personligt var utilfreds med resultatet, siger den misforståede stjerne.

Levine har nu kun en enkelt deltager tilbage i showet, hvor også store stjerne som Usher og Shakira er blandt mentorerne.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.