Marsmanden

Jens Martin Knudsen er den blændende formidler af naturvidenskabens foreløbige svar og alle de spørgsmål, der stadig er tilbage. Han græd af glæde, da menneskeheden for første gang landede på Mars. Men videnskabsmanden undrer sig fortsat over live

Jens Martin Knudsen har de seneste uger taget sig en ordentlig svingom med medierne på grund af den vellykkede nedsættelse af »Spirit« på vores naboplanet. Egentlig er han pensioneret og så alligevel jo ikke rigtig. Han er tidligere leder af Mars-gruppen ved Niels Bohr Instituttet og tidligere lektor ved Københavns Universitet, men så er han fungerende adjungeret professor ved Århus Universitet, stadig aktiv i Mars-gruppen - rigtig aktiv - stadig forsker, rigtig meget endda, og så er han stadig og på 43. år gift med Anne. - Jeg ved din kone siger, at du skal ikke snakke om Vorherre, for det har du ikke forstand på - men det skal du alligevel, fordi du er den, der ved rigtig meget om den fysiske del, så jeg bliver nødt til at spørge dig: Er der plads til Ham inde i din krop? Ja, men ikke i naturvidenskaben. Der er der overhovedet ikke plads til ham. Jeg tror, at en dag vil man finde ud af, hvordan universet begyndte, men det ligger måske fem tusind år ude i fremtiden, hvis menneskeheden ellers får lov at eksistere, hvad man nok kan betvivle. Men når det så er sagt, så er det jo klart, at vi fyldes jo alle sammen med forbavselse over den verden, vi er sat ind i, fordi vi forstår så uendelig lidt af den. - Og meningen med det hele? Om meningen udtaler naturvidenskaben sig overhovedet ikke. - Nej, fordi naturvidenskaben besvarer hvordan. Men hvem skal så besvare hvorfor? Ja det skal så altså religionerne, og det farlige der er jo, at der er frit spil. Men der er jo ikke et eneste menneske på denne jord, der ikke har spekuleret over det. Er der en mening med det hele? Ligger der et eller andet bagved? Jeg har faktisk en bog, »Guds hånd«, der indeholder en serie af vidunderlige billeder af nye, fjerne galakser samt vores egen. Alt sammen meget flot, man får en overvældende følelse af, at det hele er designet", altså skabt med vilje. At det er et resultat efter en konstruktionstegning. At der ligesom har været det amerikanerne kalder et "Blue Print" – det betyder den sidste tegning, som chefingeniøren skriver under på, før en Boeing 747 skal til at blive bygget: "Værsgo, nu kan I begynde". Er der et kosmisk Blue Print? Det kan naturvidenskaben ikke besvare, men der er en lille tvivl hos mig. Der er nemlig seks tal - kun seks tal, seks naturkonstanter, og det er f.eks. universets udvidelseshastighed, det er elektronens ladning osv., osv., . De seks er fuldstændig enestående i den forstand, at hvis du ændrede en af dem et par procent, så kunne vi ikke være her. Det er som om, at da universet skulle til at konstrueres, så var der en, der har skruet på disse seks kontakter, indtil de stod præcis i den værdi, som de nu en gang har. Når jeg går ud om aftenen og kigger op på stjernerne og kigger op på mælkevejen, føler jeg, at der må være noget andet end mine ligninger på papiret. Det er en slags ærefrygt om du vil - en forbavselse, en forundring og mærkeligt nok en slags taknemmelighed. - Over ikke at forstå det hele? Ja. Man skal ikke blande Gud ind i naturvidenskaben. Religionen og naturvidenskaben er to dybt forskellige aspekter af tilværelsen, så de to ting kan ikke blandes sammen. - At naturvidenskaben viser, hvordan verden virker, og religionen viser, hvordan vi virker i verden…. Ja, det synes jeg er en god formulering af det. Og det betyder jo, at livet er lige såvel en konsekvens af universets udvikling som f.eks. vores måne eller kometer. Livet indtager ikke nogen særstilling i universet. Men - for nu at vende tilbage til mit yndlingsemne - det er præcis derfor, Mars spiller så stor en rolle. Viser det sig, at der har været et hav deroppe, floder, søer og hvad ved jeg, men at der aldrig har været biologi, ja så betyder det, at Jorden på en eller anden måde er helt enestående. Kunne det så være, at vi var alene i universet? Det er de intellektuelle aspekter af Mars-missionen. Jeg blev en lille smule skuffet, da jeg så kommentarerne til Mars-flyvningen. Man kan selvfølgelig altid diskutere, om man skal gøre det nu. Men den naive tro, at man i stedet burde sende pengene via Røde Kors til Zambia, tror jeg ikke på. Satellitterne har spillet meget større rolle for udviklingen i Afrika end nok så velmente programmer. Hvis man er så fantastisk interesseret i at sende penge til Afrika, så har man en glimrende lejlighed. Du kan sende halvdelen af din løn hver måned. Sælg dit sommerhus, sælg dine møbler - lev et beskedent liv. Vi kan alle sammen skære ned til det halve. Sågar vores frokost kan vi skære ned til det halve. Det vil oven i købet være sundt. Så der er rig lejlighed til at sende penge. Men det at standse naturvidenskaben, det forstår jeg ganske enkelt ikke. Det var præsterne, der i sin tid nedlagde Thyco Brahes observatorium på Hven, og jeg er næsten sikker på, at hvis vi havde haft de samme journalister, da flyvningen blev opfundet og da brødrene Wright fløj, som de, de har dækket Mars-landingen, så havde de skrevet; "Hvad skal vi dog med det". En kommission fra 1910 blev sat til at se på det her mystiske fænomen, der hed et fly. Og den konkluderede, at flyvemaskinen ikke engang ville kunne bruges til postbesørgelse. Det var alt, alt for risikabelt. Og derfor kan man sige: "Hvorfor i himlens navn skal vi flyve til Mars? Lad os dog stoppe det og lave nogle bedre børnehaver." Selvfølgelig skal vi have bedre børnehaver, men det så arrogant, lige feje det af bordet, som om det bare var en lille detalje… - Bare for sjov, nærmest? Der er to ting i verden, jeg ikke forstår. Det ene er universets oprindelse og udvikling. Den anden det er politikerne og deres handlinger overfor naturvidenskaben. Når jeg tænker på, at alt hvad de overhovedet gør - flyver rundt i Europa, sender e-mails, ser fjernsyn og hvad ved jeg - stammer alt sammen fra naturvidenskaben, fra grundforskningen. Det hele. Der er ikke en ting, der ikke gør det. Så... ja det er mig så stor en forbavselse. Somme tider kan jeg ikke engang leve med det, og min kone hun må jo stå mål til mange foredrag om det, fordi det er virkelig en ægte undren. Hvad sker der omkring os? Og nu siger man: Nu skal vi lave anvendt forskning - det skal vi også - jeg er meget stærk tilhænger af anvendt forskning,. Men der er afgørende er jo grundforskningen, fordi hvor kommer det næste fremskridt? Det skulle vel aldrig ligge på Mars? Sæt nu vi ikke finder liv på Mars, men vi finder de første skridt fra kemi til biologi, så skal du få teknologiske fremskridt at se, som ingen mennesker drømmer om. Men det ved vi ikke, for hvis vi vidste det, så behøvede man ikke at rejse der ud. Den arrogante holdning overfor naturvidenskaben, forstår den ganske simpelt ikke. - Du er 73 år og Bush har altså så annonceret den første mand/kvinde, mænd/kvinder på Mars i 2015. Der er vel et eller andet sted gode chancer for at du kommer til at opleve det, hvis alt går efter planen? Ah, nu er jeg normalt ikke pessimist, men jeg tror ikke på at mennesket kommer til Mars før 2025. Men den flyvning til Mars vil udvide menneskets horisont i enestående grad. Vi vil selvfølgelig først og fremmest søge efter den fysik og den kemi, der ligger til livets oprindelse. Men det er også mødet mellem mennesket og det store univers. - Så skal jeg lige spørge dig: Hvis du nu får ret i din pessimisme, at du ikke når at opleve det, og lad os så antage at du i stedet kommer op og møder Vorherre - det vil du sikkert ikke anerkende - men lad os bare lige lege den. Om du så fik to spørgsmål du måtte stille ham, hvad ville du så spørge ham om? Det første jeg ville spørge ham om det er: Har du gjort det andre steder? Findes det andre steder end her på Jorden? Og så det næste, det hører også med til det, for det er den gåde, som du selv har været inde på. Hvordan er DNA-molekylet opstået? For jeg tror, det varer meget længe, inden vi forstår, hvordan den der enorme mængde af information er blevet puttet ind i dette fantastiske molekyle. Så det vil jeg så spørge ham om. Men det er lidt for alvorlige ting af joke med, fordi jeg har faktisk været oppe og hilse på ham, men havde han ikke lige tid…. - Fordi du har overstået en kræftsygdom? Ja, han havde ikke lige tid, og derfor fik jeg en lille smule udsættelse, takket være fremragende læger og sygeplejersker. En af de ting jeg holder meget af i kristendommen - som jeg har sagt, jeg er ikke selv medlem af folkekirken, men jeg overvejer meget stærkt at melde mig ind - er, at til syvende og sidst så lever vi af nåde. Vi kan ikke i kristendommen gøre os fortjent til at komme i himlen. Jeg håber at det er sandt, for det giver et håb for de mennesker, der måske har haft et vanskeligere liv, end jeg selv har haft. - Det er kun på nåde? Det er kun på nåde, og der ligger en frigørende kraft i det. En af de store ting jeg har spekuleret meget over i mit liv er, at det var Europas fattige, der fra 1840 og frem til 1930 rejste til USA og på stort set 150 år har skabt en af verdens stærkeste nationer. De har sat mennesket på Månen, og de vil snart sætte det på Mars, til nogens fortrydelse åbenbart. Jeg kan sagtens se alle skyggesiderne, men jeg vil have lov at undre mig over, at de udvandrere, der kom fra Sverige, huggede skoven og så fløj til Månen. Det er en fuldstændig utrolig bedrift.