Martin er nordens bedste pløjer

19-årige Martin Lindberg Velling nær landsbyen Øls har i Sverige netop genvundet og altså forsvaret den nordiske titel, som han tog i Finland i fjor.

Måske drømmer han om engang at blive verdens bedste til at pløje?

Måske.

Hvilke fremtidige mål ud i disciplinen at kunne pløje et stykke jord bedre end alle andre, han præcis har sat sig, afviser Martin på det bestemteste at sætte ord på.

Men at han håber at kunne kvalificere sig til VM i Kenya allerede i 2017, vedgår Martin dog gerne.

DM om små fire uger

Det kræver, at han ved DM om knap fire uger kan kalde sig Danmark bedste til at pløje snorlige og mere ensartet end alle konkurrenterne - unge som gamle.

Altså ikke bare slutte som den bedste pløjer blandt juniorer under 23 år - som Martin har været de seneste tre år - men i tilgift score flere point end også de bedste og mest rutinerede, danske seniorer.

At komme til tops i Danmark er ofte sværere end at vinde et nordisk mesterskab, fordi danske landmænd traditionelt plejer at være lidt bedre end deres nordiske konkurrenter.

Ved de nordiske mesterskaber deltager kun to danskere i hver klasse og dyster mod andre skandinaver.

Danskere gjorde rent bord

Ud over landsmand Rasmus Hindsgavl besejrede Martin ved junior-NM to finner, en svensker og en nordmand.

Kun svenskerne plejer rigtigt at kunne matche danskerne.

- Danske landmænd er gennemgående de dygtigste til at pløje. Og ikke bare i Skandinavien. Vi plejer også at klare os pænt ved verdensmesterskaberne.

- Herhjemme er vi vel en 15-18 stykker, der slås om være allerbedst, vurderer Martin.

En af de rigtig dygtige til at pløje er såmænd hans egen far - Peter Lindberg Nielsen - der tog seniorsølvet med selvsamme nordiske mesterskabsstævne i Sverige.

Også seniorguldet gik til en dansker - i lighed med sølvet hos juniorerne.

Med andre ord gjorde de fire danske deltagere - to juniorer og to seniorer - rent nordisk bord.

En stolt mester

- At være den første dansker, der vinder nordisk juniorguld to år i træk, er jeg stolt af og føler som en stor ære.

- Men jeg har nu også trænet rigtig meget, bedyrer Martin Lindberg Velling, der 200 dage om året bruger tid på enten at træne, arbejde og tjene penge på sin kunnen eller slibe og reparere sit udstyr såsom forploven.

Den var så skarp, at Martin bare 20 minutter før konkurrencestart i Sverige skar et dybt hul i langemanden, som blødte kraftigt og måtte forbindes efter alle kunstens regler, så han overhovedet kunne stille til start.

Han smeder selv

Martin bakser selv med at konstruere og smede sine skær og små klinger i værkstøjskassen, som han spænder på forsiden af sin Ford 4000 traktor.

Efter skoletiden på Solhverv Privatskole i Vebbestrup kom han for to år siden i lære som maskinmekaniker hos Lyngfeldt nær Hadsten.

Som sponsor støtter arbejdspladsen Martin. Ud over lærlingelønnen tjener han også på at udøve sit plovsikre landmandskab ved at at pløje for en lokal maskinstation i sin fritid.

Bekostelig sport

Men det koster også "en del penge" at køre med plov og eksempelvis få sin traktor med udstyr fragtet til konkurrencer som den i Sverige.

- Men det gør ikke noget, at det koster. Jeg har gode sponsorer og elsker at pløje. Det har jeg gjort siden 2011, hvor min far inspirerede mig til at komme i gang, og jeg har konkurreret siden 2013, da jeg fyldte 16 år, fortæller Martin.

Han har svejset et ekstra stykke hjemmekomponeret muldplade på sin plov.

- Derved trykkes jorden noget hårdere, så man kan gå oven på uden at mærke, at jorden er pløjet, og når du sår, kan du køre over med traktoren uden at lave spor og lægge frøene, som de skal, forklarer Martin.

Sådanne detaljer gør en forskel, når der dystes om det sidste afgørende halve point.

Det skal gøres ordentligt

- Dommerne kigger meget på, om furen tager sig ensartet ud, ligger lige og er pænt afrundet.

Hvis ikke linjerne mellem fugerne pløjes snorlige, kommer man også til at køre tilsvarende skævt under såningen.

- Det slider mere på traktoren at køre ujævnt og mindsker også udbyttet bagefter.

- Faktisk kan det godt ærgre mig, når jeg kører ude på landet og ser, at man ikke har brugt tid nok på at stille spændeploven ordentligt.

- Landmanden sparer jo mange penge, hvis ploven er indstillet helt præcist, hvilket betyder. at såbedet vil være 100 procent i orden, siger Martin Lindberg Velling.