Martin fyrer hver fjerde

Nedtur ventet i Frederikshavn - men udsvinget større end normalt

Hanne Albækhanne.albaek.@nordjyske.dk REDERIKSHAVN: 140 medarbejdere på Martins lysfabrik i Frederikshavn blev mandag afskediget. Det svar næsten til hver 4. og bringer antallet af ansatte ned fra 590 til 450. Det er den årligt tilbagevendende problematik med høj- og lavsæson for produktionen, der er årsagen. Ledelsen har forgæves prøvet at forhandle en fleksordning, der kan sikre et færre antal medarbejdere en mere stabil ansættelse. Men medarbejderne har sagt nej. - Derfor får vi disse op- og nedture hvert år. Det er tredje eller fjerde gang, vi skal tage afsked med et større antal gode medarbejdere beklager produktionsdirekør på Martin, Søren Kjær Nielsen. Tillidsmand for KAD'erne Joan Gregersen er også interesseret i en fleksordning. - Men det er ikke så nemt. Der er et hensyn at tage til alle ansatte. Og helt undgå sæsosnbestemte fyringer kan vi ikke, siger hun.Ledelsens udspil ville indebære længere arbejdstid i højsæsonen og kortere i vinterhalvåret. De aktuelle fyringer rammer især den største medarbejdergruppe af timelønnede KAD'ere, men heller ikke medlemmer af Metal og Sid eller funktionærgruppen går ram forbi. - Fyringerne kommer ikke uventet, men derfor er stemningen alligevel meget trykket, siger tillidsmand på Martin for KAD, Joan Gregersen. Personligt kunne hun også ønske en bedre fleksibilitetsordning, for at undgå de store udsving i medarbejderskaren. De første fratrædelser sker om 30 dage, de sidste hen mod årsskiftet. Højsæson på fabrikken indtræder normalt først lige inden eller lige efter sommerferien. Martins højttalerfabrik, Mach Speakers, i Frederikshavn er ikke berørt af de aktuelle fyringer.