Aalborg

Martin P. åben for FC Hjørring

Venstrebacken vil dog meget gerne tilbage til AaB, men tror ikke på, at det kan lade sig gøre.

Martin Pedersen er taget til prøvetræning hos SønderjyskE i Superligaen i fodbold.
Arkivfoto: Torben Hansen

Martin Pedersen er taget til prøvetræning hos SønderjyskE i Superligaen i fodbold. Arkivfoto: Torben Hansen

Når Martin Pedersen for tiden går en tur i gågaden i Aalborg, er der et spørgsmål han ofte må svare på. Skal du ikke tilbage til AaB? - Jeg er nok blevet stoppet omkring 400 gange, hvor folk har spurgt om det, lyder det fra den tidligere AaB-back, som efter et mislykket ophold i Vejle og et lejeophold hos islandske Valur nu er tilbage i Aalborg. Han har dog ikke selv de store forhåbninger om et comeback i AaB, som ellers er på jagt efter en ny back. - Hvis det stod til mig, var AaB en mulighed, men det gør det desværre ikke, lyder det fra Martin Pedersen. Positivt overrasket over FC Hjørring Den tidligere DM-guldvinder er på kontrakt i Vejle i yderligere et år, men han forventer dog ikke, at han skal tilbage til 1. divisionsklubben. I stedet har han siden hjemkomsten fra Island trænet med hos FC Hjørring. Det har været en meget positiv oplevelse, og Martin Pedersen er ikke afvisende overfor at fortsætte karrieren hos vendelboerne i 1. division. - Jeg overvejer mine muligheder for tiden, og jeg er åben overfor det meste, men jeg vil da godt indrømme, at Hjørring er en mulighed for mig, også fordi jeg gerne vil blive boende i Aalborg, siger Martin Pedersen. Hør interview med Martin Pedersen her: {{-------------------------------- LYD: 1412 MARTIN P TID: 00:00 UD : ----------------------------------}}