Sport

Martin P.: Vi lægger os ikke bare fladt ned

Thisted FC er storfavorit, når Jammerbugt FC lørdag kommer forbi til lokalopgør i 2. division

Martin Pedersen glæder sig til lørdagens dyst mod Thisted.Arkivfoto: Laura Guldhammer

Martin Pedersen glæder sig til lørdagens dyst mod Thisted.Arkivfoto: Laura Guldhammer

THISTED:Thisted FC har fået en forrygende start på den nye sæson i 2. division i fodbold med fire sejre, mens lokalrivalerne fra Jammerbugt FC blot har hentet fire point i fire kampe.

Thisted må derfor påtage sig favoritrollen, når holdene lørdag tørner sammen på Sparekassen Thy Arena.

Et nederlag i Thisted kan betyde, at Jammerbugt FC efter blot fem runder vil have hele seks point op til den fjerdeplads, der betyder oprykningsspil i foråret.

- Det er sandt, at tabellen kan knække, hvis vi taber i morgen (i dag, red). Men det er tidligt på sæsonen, og vi kommer aldrig til at lægge os fladt ned. Heller ikke i Thisted. Vi går på banen for at vinde, selvom vi godt er klar over, at de har et utrolig stærkt hold, der meget vel kan rykke op i 1. division, siger Martin Pedersen.

Til klubbens hjemmeside roser Bo Zinck Jammerbugt FC behørigt, og han betoner, at Thisted trods sine flotte resultater og stærke startformation aldrig vil være selvskrevet til sejre.

- Spillerne er ikke robotter, men mennesker, og mennesker præsterer højt, middelgodt og dårligt nogle gange. Der er skabt forventninger til os efter de første fire kampe, men vi kan ikke “bare" slå holdene i den her pulje, siger Bo Zinck.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst