Boksning

Martin Sørensen og Jamal Alwili vandt på udebane

To boksere fra BK Orion har været i kamp i Ansager. Det var Martin Sørensen og Jamal Alswili, der begge høstede en tårnhøj pointsejr.

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Ja­mal Alswili bok­se­de i An­sa­ger en flot kamp med utro­li­ge kom­bi­na­tio­ner.

- Begge boksere viste igen format ved stævnet i Ansager. Martin Sørensen havde accepteret at bokse en revanche mod Daniel Faber fra Ansager. Bokseren, som Martin mødte og vandt stort over ved Orions stævne i Trekroner. At bokse sin anden kamp på udebane i en alder af 12 år kræver virkelig mod, og det har Martin, fortæller Mogens Breum, næstformand i BK. Orion. . Allerede fra kampens start viste Martin, at det var ham der bestemte i ringen. Et fantastisk overblik og flot bevægelse kombineret med effektivt og intelligent boksning leverede Martin. - Ingen kunne se, det kun var hans anden kamp. Der var klasseforskel i den første kamp mod Daniel Faber, men i denne kamp var der tale om udboksning. Martin præsterede en utrolig flot kamp endnu engang. Træner Allan Jacobsen fortæller, at Martin Sørensen er et af de største talenter i klubben. - der er ingen tvivl om, at Martin er en, vi kommer til at høre meget mere til i de kommende år. Meget flot af den unge fighter, forklarer Allan Jacobsen. Også Jamal Alswili var fantastisk på udebane for første gang. - Jamal mødte ligeledes en bokser fra Ansager, et lidt hårdtslående type, men ikke i forhold til Jamal, der med helt utrolige kombinationer totalt udboksede bokseren fra Ansager, fortæller Mogens Breum. -Jamal har en fantastisk stil og slår hårdt og utrolig hurtigt med begge hænder. Paraderne var et problem i hans første kamp, med det havde trænerne Jesper Larsen og Allan Jacobsen fået ændret til denne kamp. - Jamal er kun 14 år, og der er ingen tvivl om, at han har en lovende karriere foran sig. Han er fysisk stærk og hurtig som en panter. Han er også en af de boksere fra Orion, vi kommer til at høre meget til i de kommende år, fortæller Mogens Breum.