Morsø

Martin stopper i Jesperhus

Papegøjetræneren Keller har givet sit sidste show i ferieparkens junglezoo, nu venter foredrag og tv i stedet

Martin Keller stopper efter fire år som dyrepasser og papegøjetræner i Jesperhus Junglezoo.Foto: Diana Holm

Martin Keller stopper efter fire år som dyrepasser og papegøjetræner i Jesperhus Junglezoo.Foto: Diana Holm

LEGIND:En epoke i Jesperhus Junglezoo er slut med 48-årige Martin Kellers farvel efter i alt fire år med shows for ferieparkens gæster. Han og Jesperhus Feriepark er blevet enige om ikke at fortsætte samarbejdet, der sidste år blev forlænget med yderligere et år. De sidste tre år har Martin Keller stået for dyreshow i Jesperhus Junglezoo, mens han i samarbejdets første år optrådte sammen med tv-værten Ketil Teisen.

- Jesperhus og jeg skilles bestemt som venner. Min familie er på Sjælland. Savnet efter dem blev for stort. Nu er det nok efter fire år, siger Martin Keller, der har arbejdet som både dyrepasser og papegøjetræner.

Martin Keller lægger ikke skjul på, at han efter fire år vil savne både omgivelser og personale i Jesperhus.

- Det er et godt personale, og vi har undervejs talt sammen og udviklet os personligt. Arbejdet der har været en slags rejse, siger han og tilføjer:

- Det har været et eksotisk miljø at arbejde i, fordi dyr er uforudsigelige. Man kan jo ikke redigere i direkte shows som i tv-programmer.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.